Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Dawid dwom. Adesrɛ. Ao Awurade, nka mʼanim wɔ wʼabofuo mu na ntwe mʼaso wɔ wʼabufuhyeɛ mu.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Wo bɛmma ahwire me mu, na wo nsa adwerɛ me.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Wʼabofuhyeɛ no enti, ahoɔden biara nni me mu; me bɔne enti, me nnompe ahodwo.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Mʼafɔdie amene me te sɛ adesoa a emu yɛ duru dodo.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Mʼakuro bɔn na aporɔ ɛsiane me bɔne mu agyimisɛm enti.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Makoto na wɔabrɛ me ase; da mu nyinaa menantenante twa agyaadwoɔ.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Mʼakyi dompe mu yea boro so: ahoɔden biara nni me onipadua mu.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Mabrɛ na mapɛkyɛ koraa. Mʼakoma mu yea ma me si apinie.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Ao Awurade, deɛ merehwɛ anim nyinaa da wʼanim; mʼapinisie nhintaa wo.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Mʼakoma bɔ paripari, na mʼahoɔden asa mpo mʼaniwa aduru sum.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Mʼapirakuro enti me nnamfonom ne mʼayɔnkofoɔ mmɛn me; mʼafipamfoɔ twe wɔn ho firi me ho.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Wɔn a wɔpɛ sɛ wɔkum me no sum me mfidie, wɔn a wɔpɛ sɛ wɔha me no di me sɛeɛ ho nkɔmmɔ. Ɛda mu nyinaa wɔdwene nnaadaasɛm ho.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Mete sɛ ɔsotifoɔ a ɔnte asɛm, mete sɛ mumu a ɔntumi nkasa.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Mayɛ sɛ obi a ɔnte asɛm, deɛ nʼano ntumi mma mmuaeɛ.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Ao Awurade, meretwɛn wo; Ao Awurade me Onyankopɔn, wobɛgye me so.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Mekaa sɛ, “Mma wɔn ani nnye; anaa mma wɔnhoahoa wɔn ho wɔ me nan a awatiri no enti.”
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Mereyɛ mahwe ase, na me yea da so wɔ me mu.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Meka me mfomsoɔ kyerɛ; me bɔne hyɛ me so.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Bebree na wɔyɛ mʼatamfoɔ; wɔn a wɔtane me kwa no dɔɔso.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Wɔn a wɔde bɔne tua me papa so ka no bɔ me ahohora ɛberɛ a mereyɛ papa.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Ao, Awurade nnya me. Ao me Onyankopɔn, nkɔ akyiri!
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Bra ntɛm bɛboa me, Awurade, mʼAgyenkwa. Wɔde ma ɔdwomkyerɛfoɔ no. Yedutun.
