Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Ko e Saame ʻa Tevita, ko e fakamanatu. ʻE Sihova, ʻoua naʻa ke valokiʻi au ʻi ho houhau: pea ʻoua naʻa ke valokiʻi au ʻi ho houhau vela.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
He ʻoku tau maʻu ʻiate au hoʻo ngaahi ngahau, pea ʻoku taʻomia fakamamahi au ʻe ho nima.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
ʻOku ʻikai ha haohaoa ʻi hoku kakano ko e meʻa ʻi ho houhau; pea ʻoku ʻikai ha fiemālie ʻi hoku hui ko e meʻa ʻi heʻeku angahala.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
He kuo hake ʻa ʻeku ngaahi hia ʻo ʻufiʻufi hoku ʻulu: ʻo hangē ko e kavenga mamafa ʻoku taʻomia ai au.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
ʻOku ʻeho hoku ngaahi lavea ʻo fakalielia koeʻuhi ko ʻeku vale.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
ʻOku ou mamahi; ʻoku ou mapelu ki lalo ʻaupito; ʻoku ou ʻalu mamahi pe ʻi he ʻaho kotoa.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
He ʻoku fonu hoku sino ʻi he mahaki kovi: pea ʻoku ʻikai ha moʻui haohaoa ʻi hoku kakano.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
ʻOku ou vaivai mo mafesi ʻi he mamahi: naʻaku kalanga ko e meʻa ʻi he mamahi ʻo hoku loto.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
ʻE ʻEiki, ʻoku ʻi ho ʻao ʻeku holi kotoa pē; mo ʻeku ngaahi toʻe ʻoku ʻikai fufū ʻiate koe.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
ʻOku tatupe hoku mafu, kuo ʻosi ʻeku mālohi: pea ko e maama ʻo hoku mata kuo mole foki ia ʻiate au.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Ko hoku kaumeʻa ʻofa mo hoku ngaahi kāinga ʻoku nau tutuʻu ʻi he mamaʻo mei hoku teʻia; mo hoku kaungāʻapi ʻoku nau tutuʻu ʻi he mamaʻo.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Ko kinautolu foki ʻoku kumi ki heʻeku moʻui ʻoku nau tō ʻae ngaahi tauhele kiate au: ko kinautolu ʻoku kumi ke u kovi ʻoku nau lea ʻaki ʻae ngaahi meʻa kovi, mo nau fakakaukau ki he meʻa kākā ʻi he ʻaho kotoa.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Ka ko au, hangē ko ha tuli, ʻoku ʻikai te u ongoʻi; pea naʻaku hangē ko e tangata ʻoku noa ʻaia ʻoku ʻikai mafaʻa hono ngutu.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Pea naʻaku hangē ko e tangata taʻeongoʻi, pea ʻoku ʻikai ha valoki ʻi hono ngutu.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
He ʻoku ou ʻamanaki lelei, ʻE Sihova, kiate koe: te ke ongoʻi, ʻE ʻEiki ko hoku ʻOtua.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
He naʻaku pehē, “Fanongo kiate au, telia naʻa nau fiefia kiate au: ʻi he hekea ʻa hoku vaʻe, ʻoku nau hiki hake ʻakinautolu kiate au.”
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
He ʻoku ou meimei nofo, pea ʻoku tuʻumaʻu pe ʻeku mamahi ʻi hoku ʻao.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
He te u fakahā ʻeku hia; pea u mamahi koeʻuhi ko ʻeku angahala.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Ka ʻoku moʻui hoku ngaahi fili, pea ʻoku nau mālohi: pea ʻoku fakaʻaʻau ʻo tokolahi ʻakinautolu ʻoku fehiʻa taʻetotonu kiate au.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Pea ko hoku ngaahi fili foki ʻakinautolu ʻoku totongi kovi ki he lelei; koeʻuhi ʻoku ou muimui ki he lelei.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
ʻOua naʻa ke liʻaki au, ʻE Sihova: ʻE hoku ʻOtua, ʻoua naʻa ke mamaʻo ʻiate au.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Ke ke fakatoʻotoʻo ke tokoni au, ʻE ʻEiki ko hoku fakamoʻui.
