< Salme 38 >

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Salmo de David, digno de memoria. SEÑOR, no me reprendas en tu furor, ni me castigues en tu ira.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Porque tus saetas descendieron en mí, y sobre mí ha descendido tu mano.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
No hay sanidad en mi carne a causa de tu ira; ni hay paz en mis huesos a causa de mi pecado.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Porque mis iniquidades han sobrepasado mi cabeza; como carga pesada se han agravado sobre mí.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Se pudrieron y se corrompieron mis llagas, a causa de mi locura.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Estoy encorvado, estoy humillado en gran manera, ando enlutado todo el día.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Porque mis caderas están llenas de ardor, y no hay sanidad en mi carne.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Estoy debilitado y molido en gran manera; bramo a causa del alboroto de mi corazón.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Señor, delante de ti están todos mis deseos; y mi suspiro no te es oculto.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Mi corazón está acongojado, me ha dejado mi vigor; y aun la misma luz de mis ojos no está conmigo.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Mis amigos y mis compañeros se quitaron de delante de mi plaga; y mis cercanos se pusieron lejos.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Y los que buscaban mi alma armaron lazos; y los que procuraban mi mal hablaban iniquidades, y todo el día meditaban fraudes.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Mas yo, como si fuera sordo no oía; y estaba como un mudo, que no abre su boca.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Fui pues como un hombre que no oye, y que en su boca no tiene reprensiones.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Porque a ti, oh SEÑOR, he esperado; tú responderás, SEÑOR Dios mío.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Porque dije: Que no se alegren de mí; ni cuando mi pie resbalare, se engrandezcan sobre mí.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Porque yo estoy a punto de claudicar, y mi dolor está delante de mí continuamente.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Por tanto denunciaré mi maldad; me acongojaré por mi pecado.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Porque mis enemigos son vivos y fuertes; y se han aumentado los que me aborrecen sin causa;
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
y pagando mal por bien me son contrarios, por seguir yo lo bueno.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
No me desampares, oh SEÑOR; Dios mío, no te alejes de mí.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Apresúrate a ayudarme, Señor de mi salud.

< Salme 38 >