Salme 38

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

Rabbiyow, cadhadaada ha igu canaanan, Oo dhirifkaaga kululna ha igu edbin.

2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Waayo, fallaadhahaagii aad bay ii mudeen, Oo gacantaaduna way igu soo degtay.

3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Jidhkaygu fayoobaan ma leh, waana xanaaqaaga daraaddiis, Oo lafahayguna caafimaad ma leh, waana dembigayga daraaddiis.

4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Waayo, xumaatooyinkaygii waxay ka sare mareen madaxayga, Sida rar culus ayay igu culus yihiin aad iyo aad.

5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

Nabrahaygu way urayaan, wayna qudhmuun yihiin, Waana nacasnimadayda daraaddeed.

6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Waan xanuunsanayaa, oo aad baan hoos ugu gotay, Oo maalinta oo dhanna oohin baan la wareegaa.

7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

Waayo, dhexdayda waxaa ka buuxa olol, Oo jidhkayguna fayoobaan ma leh.

8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

Waan itaal daranahay, oo aad baan u burbursanahay, Oo waxaan la cabaaday buuqa qalbigayga ku jira.

9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

Sayidow, waxaan jeclahay oo dhammu waxay yaalliin hortaada, Oo taahiddayduna kaama qarsoona.

10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Wadnahaa i fig leh, oo xooggaygiina waa i gabay, Oo weliba iftiinkii indhahayguna waa iga tegey.

11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Kuwa i jecel iyo saaxiibbadayba belaayadayda way ka durkaan, Oo xigaaladaydiina meel fog bay istaagaan.

12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

Oo kuwa naftayda doondoonaana dabinno bay ii dhigaan, Oo kuwa inay wax i yeelaan doonayaana waxay ku hadlaan waxyaalo xun, Oo maalinta oo dhan waxay ku tashadaan khiyaano.

13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

Laakiinse anigu waxba kama maqlo sida nin dhega la', Oo waxaan la mid ahay nin carrab la' oo aan afkiisa kala qaadin.

14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Haah, oo waxaan la mid ahay nin aan waxba maqlin, Oo aan afkiisa murammo ku jirin.

15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Waayo, Rabbiyow, adaan wax kaa rajaynayaa, Oo adna waad ii jawaabi doontaa, Sayidow Ilaahaygiiyow.

16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

Waayo, waxaan idhi, Yaanay igu rayrayn, Oo markii cagtaydu simbiriirixato, yaanay iska kay weynayn.

17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Waayo, waxaan ku dhowahay inaan dhaco, Oo tiiraanyadayduna had iyo goorba way i hor taalaa.

18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

Haddaba anigu xumaantayda waan sheegi doonaa, Oo dembigaygana waan ka qoomamoon doonaa.

19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Laakiinse cadaawayaashaydu waa dadaal badan yihiin, xoogna way leeyihiin, Oo kuwa gardarrada igu necebuna way tarmeen.

20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

Oo weliba kuwa sharka wanaagga ku gudaana Waa cadaawayaashayda, maxaa yeelay, waxaan raacaa waxa wanaagsan.

21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Rabbiyow, ha i dayrin, Ilaahayow, ha iga fogaan.

22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Soo dhaqso oo i caawi, Sayidow, badbaadadaydow.