< Salme 38 >

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Psalm Davidov za spomin. Gospod, v srdu svojem ne dólži me, in v togoti svoji ne pokôri me.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Ker pušice tvoje so zasajene v mé, in nadme si spustil roko svojo.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Nič celega ni na mesu mojem zavoljo srdú tvojega; mirú ni v mojih kostéh zavoljo greha mojega.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Ker krivice moje presezajo glavo mojo, kakor težko breme; pretežke so, da bi jih prenašati mogel.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Segnjile so in usmradile se bule moje, zavoljo nespameti moje.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Mučim se, krivim se presilno, ves dan pohajam v črni obleki.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Ker drob moj je poln prisada, tako da ni nič celega na mesu mojem.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Oslabljen sem in potrt presilno; tulim od stokanja svojega srca.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Gospod, pred teboj je vse hrepenenje moje; in zdihovanje ni ti skrito.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Srce moje utriplje, zapušča me moja krepost, in luč mojih očî, tudi one niso v moji oblasti.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Prijátelji moji in bližnji moji stojé nadlogi moji nasproti, in sorodniki moji stojé od daleč.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Stavijo pa zanke, kateri iščejo duše moje: in kateri iščejo hudega meni, govoré nadloge in izmišljajo ves dan zvijače.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Jaz pa jih ne slišim kakor gluh, in kakor nem ne odprem svojih ust.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Ampak sem kakor ón, ki ne sliši, in kateremu ní dokazov v ustih.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Ker tebe čakam, Gospod; da me ti uslišiš, Gospod, Bog moj.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Ker pravim: Naj se ne radujejo nad menoj; ko omahuje noga moja, naj se ne povzdigujejo proti meni,
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Ako bodem jaz za omahnenje pripravljen, in bolečina moja bode vedno pred mano.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Ker krivico svojo oznanjam, skrbi me moj greh.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Neprijatelji pa moji krepčajo se živi, in množijo se, kateri me sovražijo iz krivih vzrokov.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
In vračajoč hudo za dobro nasprotujejo mi, zato ker hodim za dobrim.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Ne zapústi me, Gospod, Bog moj; ne bivaj daleč od mene.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Hiti na pomoč mojo, Gospod, blaginja moja!

< Salme 38 >