Salme 38

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

Oh Gospod, ne oštevaj me v svojem besu niti me ne karaj v svojem silnem nezadovoljstvu.

2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Kajti tvoje puščice trdno tičijo v meni in tvoja roka me boleče pritiska.

3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Zaradi tvoje jeze na mojem mesu ni zdravja niti ni v mojih kosteh zaradi mojega greha nobenega počitka.

4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Kajti moje krivičnosti so presegle mojo glavo, kakor težko breme so zame pretežke.

5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

Moje rane zaudarjajo in so okužene zaradi moje nespametnosti.

6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Zaskrbljen sem, silno sem sklonjen, ves dan hodim in žalujem.

7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

Kajti moja ledja so napolnjena z gnusno boleznijo in zdravja ni na mojem mesu.

8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

Slaboten sem in boleče zlomljen, vpil sem zaradi nemira v svojem srcu.

9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

Gospod, pred teboj je vse moje hrepenenje in moje stokanje ni skrito pred teboj.

10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Moje srce trepeta, moja moč me zapušča. Glede svetlobe mojih oči, je tudi ta odšla od mene.

11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Moji ljubi in moji prijatelji stojijo daleč stran od moje rane in moji sorodniki stojijo daleč stran.

12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

Tudi tisti, ki mi strežejo po življenju, zame postavljajo zanke in tisti, ki iščejo mojo bolečino, govorijo pogubne stvari in si ves dan domišljajo prevare.

13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

Toda jaz, kakor gluh človek, nisem slišal in bil sem nem človek, ki ne odpira svojih ust.

14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Tako sem bil človek, ki ne sliši in v čigar ustih ni opominov.

15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Kajti vate zaupam, oh Gospod, ti boš uslišal, oh Gospod, moj Bog.

16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

Kajti rekel sem: » Usliši me, da se ne bi sicer veselili nad menoj. Ko moje stopalo zdrsuje, se poveličujejo proti meni.«

17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Kajti pripravljen sem, da se zaustavim in moja bridkost je nenehno pred menoj.

18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

Kajti oznanil bom svojo krivičnost, žalosten bom zaradi svojega greha.

19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Toda moji sovražniki so živi in oni so močni, in tisti, ki me krivično sovražijo, so pomnoženi.

20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

Tudi tisti, ki vračajo zlo za dobro, so moji nasprotniki, ker sledim stvari, ki je dobra.

21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Ne zapusti me, oh Gospod. Oh moj Bog, ne bodi daleč od mene.

22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Podvizaj se, da mi pomagaš, oh Gospod, rešitev moje duše.