< Salme 38 >

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Gospode! nemoj me karati u gnjevu svojem, niti me nakazati u jarosti svojoj.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Jer strijele tvoje ustrijeliše me, i ruka me tvoja tišti.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Nema zdrava mjesta na tijelu mojem od gnjeva tvojega; nema mira u kostima mojim od grijeha mojega.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Jer bezakonja moja izaðoše vrh glave moje, kao teško breme otežaše mi.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Usmrdješe se i zagnojiše se rane moje od bezumlja mojega.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Zgrèio sam se i pogurio veoma, vas dan idem sjetan;
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Jer sam iznutra pun ognja, i nema zdrava mjesta na tijelu mojem.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Iznemogoh i veoma oslabih, rièem od trzanja srca svojega.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Gospode! pred tobom su sve želje moje, i uzdisanje moje nije od tebe sakriveno.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Srce moje jako kuca, ostavi me snaga moja, i vid oèiju mojijeh, ni njega mi nema.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Drugovi moji i prijatelji moji videæi rane moje otstupiše, daleko stoje bližnji moji.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Koji traže dušu moju namještaju zamku, i koji su mi zlu radi, govore o pogibli i po vas dan misle o prijevari.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
A ja kao gluh ne èujem i kao nijem koji ne otvora usta svojijeh.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Ja sam kao èovjek koji ne èuje ili nema u ustima svojim pravdanja.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Jer tebe, Gospode, èekam, ti odgovaraj za mene, Gospode, Bože moj!
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Jer rekoh: da mi se ne svete, i da se ne razmeæu nada mnom, kad se spotakne noga moja.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Jer sam gotov pasti, i tuga je moja svagda sa mnom.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Priznajem krivicu svoju, i tužim radi grijeha svojega.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Neprijatelji moji žive, jaki su, i (sila) ih ima što me nenavide na pravdi.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Koji mi vraæaju zlo za dobro, neprijatelji su mi zato što sam pristao za dobrim.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Nemoj me ostaviti, Gospode, Bože moj! nemoj se udaljiti od mene.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Pohitaj u pomoæ meni, Gospode, spasitelju moj!

< Salme 38 >