Salme 38

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

MAIN, der kotin kaloke ia ni omui kupur jued, o der kame ia ni omui onion.

2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Pwe japwilim omui kananan kajik katieu lei don ia, o lim omui katoutou ia.

3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Jota mau kot ni pali war ai pweki omui onion, o jota moleilei nan kokon ai kan pweki dip ai

4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Pwe dip ai kin kadupaledi mon ai, re kin katoutou ia dueta meakot me toutou melel.

5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

Ai ola kan pojuedelaonanan pweki ai pweipwei.

6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

I kin koj pena o pairok wei alialu, i kin injenjued anjau karoj,

7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

Pwe lonelon ai monedier melel, o jota mau kot ni pali war ai.

8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

Nai Iuetalar melel o i wokiwok pajaner. I kin janejan, pweki monion i jota kak moleilei.

9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

Main, kom kotin mani ai inon karojo ai janejan, o ai jota rir jan komui.

10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Monion i rerer, ai kelail ko janer i, o marain en maj ai pil rotolala.

11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Kompoke pai o ai warok kan kin doo wei jan ia, o juedeki ai kalokolok, o jau i kan kin doo jan ia.

12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

O me kin inon ion kameia la, kin majmajan ia, o me men wia jued on ia, kin indinda duen ar pan wiada dodok jued, o re kin widwidin anjau karoj.

13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

A nai dueta me jalonepon amen, me jota ron waja, o dueta, o duata me loton, me jota kak jar pajan au a.

14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Nai dueta ol amen me jolar ron waja, o jota depuk en lokaia mi nan au ai.

15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

A I kin awiawi Komui Main ai Kot pan kotin japen ia.

16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

Pwe i men, ren der peren kin ia. Ma na I pan krijedi, re pan peren kida melel.

17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Pwe i koren ion pupedi, o ai kalokolok kin koren ion ia anjau karoj.

18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

Pwe I weokada dip ai kano juedeki dip ai.

19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

A ai imwintiti kan memauretat o irail me kelail; me kailon kin ia ni jota karepa me toto.

20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

O me kin depukki ai me mau me jued, kin palian ia, pweki ai dadaurata me mau.

21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Ieowa ai Kot, kom der muei jan ia o der doowei jan ia!

22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Kom kotin madan don ia, Main jauja pa i.