Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
