Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Ry Iehovà, ko mitrevok’ahy ami’ty fifombo’o; naho ko andilova’o ami’ty fiforoforoa’o.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Fa mitsamantake amako o ana-pale’oo, vaho manindry ahy ty fità’o.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Tararèñe ty fiaiko te hatorifiha’o, naho po-pijanganañe o taolakoo, ty amy tahikoy.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Fa nalipo’ o hakeokoo ty lohako, hoe kilankañe mavesatse tsy leoko.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Mantiñe naho miborake o ferekoo ty amy hadagolako.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Mihohokohoke iraho naho mibokoke, toe mandala lomoñandro.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Lifo-pihobobohañe ty vaniako, tsy aman-kajangañe ty sandriko.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Volevole iraho, loho demoke, miñeoñeoñe ty fioremeñan-troko.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
O Talè, fonga añatrefa’o eo ty fisalalàko, naho tsy mietak’ ama’o ty fiselekaiñako.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Midebodebo ty troko, milesa ty haozarako; naho nieng’ahiko ty hazavà’ o masokoo.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Ampiesoñe’ i angorosiko o mpiamakoo naho o rañekoo; naho mitrobàke ey o longokoo.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Nampidreñafe’ o mipay ty fiaikoo fandrike iraho, ikililia’ o mipay hijoy ahikoo, toe ikinia’e hakalitahañe lomoñandro.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
F’ie manahake te giñe, tsy mahatsanoñe iraho, hoe bobo kanao tsy mahasoka-bava.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Eka, manahake ondaty valagìñe, tsy aman-dietse am-palie.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Ihe ry Iehovà ro fisalalàko, toe hanoiñe irehe ry Talè Andrianañahareko.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Fa inao ty ahy: Tsy mone hirebeke iareo, ke hirengevoke te midorasitse o tombokoo.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Toe veka’e hikorovoke iraho, amako lomoñandro ty fanaintaiñako.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Toe iantofako o hakeokoo; naho lifo-kasosorañe ty amo tahikoo.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Fe maozatse naho mahasibeke o rafelahikoo, maro ty malaiñe ahy tsy vente’e,
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
aa kanao valea’iareo raty ty soa, heje’ iareo ty fañorihako ty hasoa.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Ko mamorintseñ’ ahy ry Iehovà, ko mitotse amako ry Andrianañahareko,
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Malisà hañimb’ ahy ry Talè, Fandrombahañ’ ahy.
