Salme 38

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

Salamo nataon’ i Davida. Ho fampahatsiarovana. Jehovah ô, aza ny fahatezeranao no ananaranao ahy; ary aza ny fahaviniranao no amaizanao ahy.

2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Fa mitsatoka amiko ny zana-tsipìkanao, ary manindry ahy mafy ny tananao,

3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Tsy misy fahasalamana ny nofoko noho ny fahatezeranao; tsy misy tsy marary ny taolako noho ny fahotako.

4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Fa ny heloko efa mihoatra ny lohako; tahaka ny entana mavesatra izy ka tsy zakako.

5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

Maimbo sady mihady ny feriko noho ny hadalako.

6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Mitanondrika sy mijoretra indrindra aho, ary misaona mandrakariva.

7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

Ary ny vaniako henika ny aretina mahamay, ka tsy misy fahasalamana ny nofoko.

8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

Marikoditra aho sady torovana indrindra; midradradradra aho noho ny fitolokon’ ny foko.

9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

Ry Tompo ô, eo anatrehanao ny faniriako rehetra; ary ny fisentoako tsy mba miafina aminao.

10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Miemponempona ny foko, lany ny heriko, ary ny fahiratan’ ny masoko aza efa nandao ahy.

11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Ny olo-malalako sy ny sakaizako aza efa manalavitra ny fahoriako; Ary ny havako mijanona eny lavitra eny.

12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

Mamela-pandrika izay mitady ny aiko; ary izay mitady hanimba ahy miteny fanimbana, sy misaim-pitaka mandrakariva.

13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

Fa izaho dia tahaka ny marenina ka tsy mandre, ary tahaka ny moana ka tsy mahaloa-bava;

14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Eny, dia tahaka ny olona tsy mandre, sady tsy misy teny havaly eo am-bavany.

15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Fa ianao no antenaiko Jehovah ô; ianao no hamaly, ry Tompo Andriamanitra ô.

16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

Fa hoy izaho: sao dia hifalian’ izy ireo anie aho; ary raha mibolisatra ny tongotro, dia hirehareha amiko izy.

17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Fa efa ho lavo aho, ary ny fanaintainako dia tsaroako mandrakariva.

18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

Fa ny heloko no hambarako; matahotra aho noho ny fahotako.

19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Fa ny fahavaloko velona ihany sady mahery; ary maro no mandrafy ahy tsy ahoan-tsy ahoana;

20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

Ary mamaly ratsy ny soa izy ireo ka mandrafy ahy ho valin’ ny fanarahako ny tsara.

21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Aza mahafoy ahy, Jehovah ô; Ry Andriamanitro ô, aza manalavitra ahy.

22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Faingàna hamonjy ahy, ry Tompo, Mpamonjy ahy ô.