Salme 38

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

[Psalm lal David] O LEUM GOD, nimet kaiyu in mulat lom!

2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Kom kanteyuwi ke pisr nutum, Ac kom puokyuwi.

3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Ke sripen kasrkusrak lom, nga muta in keok lulap; Monuk nufon mas ke sripen ma koluk luk.

4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Nga walomla in sronot lun ma koluk luk, Su arulana toasr nu sik in us.

5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

Kinet keik pusrosr ac kulawi Ke sripen ma lalfon nga oru.

6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Nga itungyuki ac kuruweni; Nga mwemelil ke len fon.

7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

Arulana folla monuk ke mas luk Ac nga apkuran in misa.

8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

Nga totola ac arulana itungyuki; Insiuk keok na, ac nga sasaola ke ngal luk.

9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

O Leum, kom etu lah mea nga kena kac; Kom lohng sasao luk nukewa.

10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Insiuk kihmkim, ku luk wanginla, Ac mutuk ohkla.

11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Mwet kawuk ac mwet tulan luk elos tila tuku apkuran nu yuruk Ke sripen ruf keik; Finne sou luk, elos tila fahsriyu.

12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

Elos su suk in uniyuwi elos filiya kwasrip nu sik, Ac elos su kena akngalyeyu elos fahk mu elos ac kunausyula. Elos tiana tui in orek pwapa koluk lainyu.

13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

Nga oana sie mwet sulohngkas — nga tia ku in lohng, Nga oana sie mwet kofla kaskas, na nga tia kaskas.

14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Nga oana mwet se su tia ku in topuk ma uh Ke sripen el tia ku in lohng.

15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Tusruktu nga lulalfongi in kom, O LEUM GOD, Kom, Leum God luk, fah topukyu.

16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

Nikmet lela mwet lokoalok luk in engan ke nga sun mwe ongoiya; Nikmet lela elos in tungak ke nga ikori.

17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Nga apkuran in ikori, Ac nga waiok pacl e nukewa.

18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

Nga fahkak ma koluk luk; Tuh ma inge oru nga arulana fosrnga.

19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Mwet lokoalok luk elos arulana ku in mano; Pukanten mwet srungayu ke wangin sripa.

20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

Elos su folokin ma koluk ke ma wo Elos lainyu mweyen nga srike in oru ma suwohs.

21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Nikmet sisyula, O LEUM GOD; Nikmet fahsr likiyu, God luk.

22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Kasreyu inge, O Leum su langoeyu!