Salme 38

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

Youn Sòm David; tankou yon sonj memorab O SENYÈ, pa repwoche mwen nan kòlè Ou, ni fè m chatiman nan kòlè Ou k ap brile.

2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Paske flèch Ou yo fin antre fon anndan m, epi men Ou fin peze m.

3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Nanpwen anyen ki ansante nan chè m, akoz endiyasyon Ou. Nanpwen lasante nan zo m yo akoz peche mwen.

4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Paske inikite mwen yo fin monte sou tèt mwen. Tankou yon fado lou, yo peze twòp pou mwen.

5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

Blesi mwen yo vin santi e anfle akoz foli mwen.

6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Mwen fin koube nèt e bese anpil. Mwen ap fè doulè tout lajounen.

7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

Paske ren mwen plen ak brile. Nanpwen anyen ansante nan chè m.

8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

Mwen pa kab santi anyen ankò. Mwen fin kraze nèt. Vwa m plenyen akoz kè m ajite.

9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

SENYÈ, tout volonte m devan Ou. Tout plent a vwa m yo pa kache a Ou menm.

10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Kè m bat fò, fòs mwen kite m. Menm limyè a zye m, menm sa fin kite mwen.

11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Pwòch mwen yo avèk zanmi mwen yo kanpe nan distans akoz touman m. Fanmi m yo kanpe byen lwen.

12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

(Sila) ki chache lavi m yo, ap prepare pyèj yo pou mwen. (Sila) ki chache fè m donmaj yo ap fè menas destriksyon. Y ap manniganse trayizon tout lajounen.

13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

Men mwen menm, tankou yon moun mouri, mwen pa tande; Epi se tankou yon bèbè, ki pa ouvri bouch li.

14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Wi, mwen tankou yon nonm ki pa tande. E nan bouch mwen, pa gen repons.

15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Paske mwen mete espwa m nan Ou, O SENYÈ. Ou va reponn, O SENYÈ, Bondye mwen an.

16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

Paske mwen te di: “Ke yo pa vin rejwi sou mwen. Pou lè pye m chape, pou yo ta vante tèt yo kont mwen.”

17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Paske mwen prèt pou tonbe. Tristès mwen devan m tout tan.

18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

Konsa, mwen konfese inikite mwen. Mwen ranpli avèk regrè akoz peche m.

19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Men lènmi m yo plen kouraj e fò. Yo anpil ki rayi mwen san koz.

20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

(Sila) ki remèt mal pou byen yo se lènmi m akoz mwen swiv sa ki bon.

21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Pa abandone m, O SENYÈ. O Bondye m nan, pa rete lwen m!

22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Fè vit pou ede mwen, O SENYÈ, delivrans mwen an!