Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
A Psalm of David, 'To cause to remember.' Jehovah, in Thy wrath reprove me not, Nor in Thy fury chastise me.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For Thine arrows have come down on me, And Thou lettest down upon me Thy hand.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Soundness is not in my flesh, Because of Thine indignation, Peace is not in my bones because of my sin.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For mine iniquities have passed over my head, As a heavy burden — too heavy for me.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Stunk — become corrupt have my wounds, Because of my folly.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
I have been bent down, I have been bowed down — unto excess, All the day I have gone mourning.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For my flanks have been full of drought, And soundness is not in my flesh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I have been feeble and smitten — unto excess, I have roared from disquietude of heart.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Lord, before Thee [is] all my desire, And my sighing from Thee hath not been hid.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My heart [is] panting, my power hath forsaken me, And the light of mine eyes, Even they are not with me.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My lovers and my friends over-against my plague stand. And my neighbours afar off have stood.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
And those seeking my soul lay a snare, And those seeking my evil Have spoken mischievous things, And they do deceits meditate all the day.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
And I, as deaf, hear not. And as a dumb one who openeth not his mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Yea, I am as a man who heareth not, And in his mouth are no reproofs.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Because for Thee, O Jehovah, I have waited, Thou dost answer, O Lord my God.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
When I said, 'Lest they rejoice over me, In the slipping of my foot against me they magnified themselves.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For I am ready to halt, And my pain [is] before me continually.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
For mine iniquity I declare, I am sorry for my sin.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
And mine enemies [are] lively, They have been strong, and those hating me without cause, Have been multiplied.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
And those paying evil for good accuse me, Because of my pursuing good.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Do not forsake me, O Jehovah, My God, be not far from me,
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Haste to help me, O Lord, my salvation!
