Salme 38

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

A Psalm of David, to bring to remembrance. O LORD, rebuke me not in thy wrath: neither chasten me in thy hot displeasure.

2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

For thy arrows stick fast in me, and thy hand falleth heavy upon me.

3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

[There is] no soundness in my flesh because of thy anger; neither [is there any] rest in my bones because of my sin.

4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

For my iniquities have gone over my head: as a heavy burden they are too heavy for me.

5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

My wounds are offensive, [and] are corrupt because of my foolishness.

6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

I am troubled; I am bowed down greatly; I go mourning all the day long.

7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

For my loins are filled with a lothsome [disease]: and [there is] no soundness in my flesh.

8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

I am feeble and grievously broken: I have roared by reason of the disquietness of my heart.

9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

LORD, all my desire [is] before thee; and my groaning is not hid from thee.

10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

My heart panteth, my strength faileth me: as for the light of my eyes, that also is gone from me.

11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

My lovers and my friends stand aloof from my affliction; and my kinsmen stand afar off.

12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

They also that seek after my life lay snares [for me]: and they that seek my hurt speak mischievous things, and imagine deceits all the day long.

13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

But I, as a deaf [man], heard not; and [I was] as a dumb man [that] openeth not his mouth.

14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Thus I was as a man that heareth not, and in whose mouth [are] no reproofs.

15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

For in thee, O LORD, do I hope: thou wilt hear, O LORD my God.

16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

For I said, [Hear me], lest [otherwise] they should rejoice over me: when my foot slippeth, they magnify [themselves] against me.

17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

For I [am] ready to halt, and my sorrow [is] continually before me.

18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

For I will declare my iniquity; I will be sorry for my sin.

19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

But my enemies [are] lively, [and] they are strong: and they that hate me wrongfully are multiplied.

20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

They also that render evil for good are my adversaries; because I follow [the thing that is] good.

21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Forsake me not, O LORD: O my God, be not far from me.

22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Make haste to help me, O LORD my salvation.