Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
A Psalm of David. A lament. Reprove me not, Lord, in your anger, and chasten me not in your wrath;
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
for your arrows have sunk into me, and your hand lies heavy upon me.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
In my flesh is no soundness because of your anger, no health in my bones, because of my sin.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For that my guilt is gone over my head: it weighs like a burden too heavy for me.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
My wounds stink and fester, for my foolishness I am tormented.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Bent and bowed am I utterly, all the day going in mourning.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
My loins are filled with burning, and in my flesh is no soundness.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I am utterly crushed and numb; I cry louder than lion roars.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Lord, you know all that I long for, my groans are not hidden from you.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My heart is throbbing, my strength has failed me. The light of my eyes – even it is gone from me.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My dear ones and friends keep aloof, and my neighbours stand afar off.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
They who aim at my life lay their snares, they who seek my hurt speak of ruin, nursing treachery all the day long.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
But I turn a deaf ear and hear not; like the dumb I open not my mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
I am like one without hearing, with no arguments in my mouth.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For my hope, O Lord, is in you. You will answer, O Lord my God,
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
when I utter the hope that those who made scorn of my tottering feet may not rejoice over me.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For I am ready to fall, my pain forsakes me never.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
I acknowledge my guilt, I am anxious because of my sin:
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
My wanton assailants are strong, those who wrongfully hate me are many,
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
who render me evil for good, and oppose me, because I make good my goal.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Do not forsake me, O Lord; my God, be not far from me.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Hasten to help me, O Lord my saviour.
