Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
“A psalm of David. To bring to remembrance.” O LORD! rebuke me not in thy wrath, Nor chasten me in thy hot displeasure!
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For thine arrows have deeply pierced me, And thy hand hath been heavy upon me.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
There is no soundness in my flesh, because of thine anger; Nor rest in my bones, because of my sin.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For my iniquities have gone over my head; Like a heavy burden, they are more than I can bear.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
My wounds putrefy and are loathsome on account of my folly.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
I am bent; I am bowed down greatly; I go mourning all the day long.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For my loins are full of burning heat, And there is no soundness in my flesh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I am weakened and bruised exceedingly; I roar by reason of the disquietude of my heart.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
O Lord! thou knowest all my desire, And my groaning is not hidden from thee!
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My heart panteth; my strength faileth me; The very light of my eyes is gone from me.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My friends and acquaintance keep aloof from my woe, And my kinsmen stand afar off:
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
While they who seek my life lay snares for me; They who seek my hurt threaten destruction, And meditate deceit all the day long.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
But I, like a deaf man, hear not; And, like a dumb man, open not my mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
I am like one who heareth nothing, And in whose mouth is no reply.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For in thee, O LORD! do I put my trust; Thou wilt hear, O Lord, my God!
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
For I have prayed, “Let them not rejoice over me; Let them not exult at the slipping of my feet!”
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For I am ready to fall, And my pain doth never leave me;
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
For I confess my iniquity, And am troubled on account of my sin.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
But my enemies flourish and are strong; They who hate me without cause are multiplied.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
They who repay good with evil are my enemies, Because I follow that which is good.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Forsake me not, O LORD! O my God! be not far from me!
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Make hast to mine aid, O Lord, my salvation!
