< Salme 38 >
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
A PSALM OF DAVID. “TO CAUSE TO REMEMBER.” YHWH, do not reprove me in Your wrath, Nor discipline me in Your fury.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For Your arrows have come down on me, And You let down Your hand on me.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Soundness is not in my flesh, Because of Your indignation, Peace is not in my bones, Because of my sin.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For my iniquities have passed over my head, As a heavy burden—too heavy for me.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Stunk—my wounds have become corrupt, Because of my folly.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
I have been bent down, I have been bowed down—to excess, I have gone mourning all the day.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For my flanks have been full of drought, And soundness is not in my flesh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I have been feeble and struck—to excess, I have roared from disquietude of heart.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Lord, all my desire [is] before You, And my sighing has not been hid from You.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My heart [is] panting, my power has forsaken me, And the light of my eyes, Even they are not with me.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My lovers and my friends stand aloof from before my plague. And my neighbors have stood far off.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
And those seeking my soul lay a snare, And those seeking my evil Have spoken mischievous things, And they meditate [on] deceits all the day.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
And I, as deaf, do not hear. And as a mute one who does not open his mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Indeed, I am as a man who does not hear, And in his mouth are no reproofs.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Because for You, O YHWH, I have waited, You answer, O Lord my God.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
When I said, “Lest they rejoice over me, In the slipping of my foot they magnified themselves against me.”
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For I am ready to halt, And my pain [is] continually before me.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
For I declare my iniquity, I am sorry for my sin.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
And my enemies [are] lively, They have been strong, and those hating me without cause, Have been multiplied.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
And those paying evil for good accuse me, Because of my pursuing good.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Do not forsake me, O YHWH, My God, do not be far from me,
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Hurry to help me, O Lord, my salvation!