Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
En Salme af David. Lehazkir.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
