Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Kathutkung: Devit Oe BAWIPA lungphuen laihoi na yue hanh lah a. Puenghoi lungkhuek laihoi hai na yue hanh.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Na tahroe ni kai hah na thut dawkvah, na kut ni hoe na nam sin.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Na lungphuennae kecu dawk, ka takthai dawk damnae awm hoeh. Ka yonnae kecu dawk ka hru damnae awm hoeh.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Ka payonnae ni ka lû a ramuk dawkvah, ka phu thai hoeh e hno patetlah doeh ao.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Ka pathunae kecu dawk, ka hmâ dukhnai teh, a hmui a tho toe.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Patawnae khang hoi ka kâkalawng teh, kanîruirui lungmathoe hoi ka cingou.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Bangkongtetpawiteh, ka laheibawnaw a kâan poung dawkvah, ka takthai dawk damnae roeroe awm hoeh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Ka tâwn poung teh ka lung a rek dawkvah, ka lung a kâraphei teh ka cingou.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
BAWIPA, ka ngainae pueng teh na hmalah ao. Ka cingounae hai koung na panue.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Ka lung a duem teh tha ka tawn hoeh toe. Ka mit angnae hai takuettakuet a mawm toe.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Ka patawnae dawk ka pahren e naw hoi huikonaw ni, na hnai ngai awh hoeh toe. Ka imthungnaw ni hai na roun awh toe.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Ka hringnae la han kakâcainaw nihai, kai hanlah karap a patûng awh.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Hatei, kai teh, hnâpang patetlah ka thai hoeh, lawka patetlah doeh ka o.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Hottelah, ka thai hoeh e patetlah ka o teh, ka pato thai hoeh e patetlah ka o.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Oe BAWIPA, nang dawk ngaihawinae ka tawn dawkvah, Oe BAWIPA, ka Cathut, na thai pouh haw.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Na thai pouh haw, hoehpawiteh, kai dawk a konawm awh vaiteh, ka khok a thawn toteh, kai taranlahoi kâoup awh payon vaih ka ti.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Kai teh rawp hane coungkacoe ka o dawkvah, ka lungmathoenae teh pou ka pouk.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Ka yonnae ni ka lung a puen sak dawkvah, peng ka pâpho ngala toe.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Hatei, ka tarannaw teh, a tak a dam awh, a thao awh. A khuekhaw awm laipalah na kahmuhmanaw teh, apap awh.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Hawinae hah yonnae hoi kapathonaw hai, hawinae ka tarawi kecu ka taran lah ao awh.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Oe BAWIPA, na cettakhai hanh. Oe ka Cathut, na hlat takhai hanh.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Oe rungngangnae BAWIPA, karanglah na kabawm haw.
