Salme 37
1 (Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
惡をなすものの故をもて心をなやめ 不義をおこなふ者にむかひて嫉をおこすなかれ
2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
かれらはやがて草のごとくかりとられ靑菜のごとく打萎るべければなり
3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
ヱホバによりたのみて善をおこなへ この國にとどまり眞實をもて糧とせよ
4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
ヱホバによりて歓喜をなせ ヱホバはなんぢが心のねがひを汝にあたへたまはん
5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
なんぢの途をヱホバにゆだねよ 彼によりたのまば之をなしとげ
6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
光のごとくなんぢの義をあきらかにし午日のごとくなんぢの訟をあきらかにしたまはん
7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
なんぢヱホバのまへに口をつぐみ忍びてこれを俟望め おのが途をあゆみて榮るものの故をもて あしき謀略をとぐる人の故をもて心をなやむるなかれ
8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
怒をやめ忿恚をすてよ 心をなやむるなかれ これ惡をおこなふ方にうつらん
9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
そは惡をおこなふものは斷滅され ヱホバを俟望むものは國をつぐべければなり
10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
あしきものは久しからずしてうせん なんぢ細密にその處をおもひみるともあることなからん
11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
されど謙だるものは國をつぎ また平安のゆたかなるを樂まん
12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
惡きものは義きものにさからはんとて謀略をめぐらし之にむかひて切歯す
13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
主はあしきものを笑ひたまはん かれが日のきたるを見たまへばなり
14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
あしきものは劍をぬき弓をはりて苦しむものと貧しきものとをたふし行ひなほきものを殺さんとせり
15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
されどその劍はおのが胸をさしその弓はをらるべし
16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
義人のもてるもののすくなきは多くの惡きものの豊かなるにまされり
17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
そは惡きものの臂はをらるれどヱホバは義きものを扶持たまへばなり
18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
ヱホバは完全もののもろもろの日をしりたまふ かれらの嗣業はかぎりなく久しからん
19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
かれらは禍害にあふとき愧をおはず饑饉の日にもあくことを得ん
20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
あしき者ははろびヱホバのあたは牧場のさかえの枯るがごとくうせ烟のごとく消ゆかん
21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
あしき者はものかりて償はず 義きものは惠ありて施しあたふ
22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
神のことほぎたまふ人は國をつぎ 神ののろひたまふ人は斷滅さるべし
23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
人のあゆみはヱホバによりて定めらる そのゆく途をヱホバよろこびたまへり
24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
縦ひその人たふるることありとも全くうちふせらるることなし ヱホバかれが手をたすけ支へたまへばなり
25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
われむかし年わかくして今おいたれど 義者のすてられ或はその裔の糧こひありくを見しことなし
26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
ただしきものは終日めぐみありて貸あたふ その裔はさいはひなり
27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
惡をはなれて善をなせ 然ばなんぢの住居とこしへならん
28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
ヱホバは公平をこのみ その聖徒をすてたまはざればなり かれらは永遠にまもりたすけらるれど惡きもののすゑは斷滅さるべし
29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
ただしきものは國をつぎ その中にすまひてとこしへに及ばん
30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
ただしきものの口は智慧をかたり その舌は公平をのぶ
31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
かれが神の法はそのこころにあり そのあゆみは一歩だにすべることあらじ
32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
あしきものは義者をひそみうかがひて之をころさんとはかる
33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
ヱホバは義者をあしきものの手にのこしおきたまはず 審判のときに罰ひたまふことなし
34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
ヱホバを俟望みてその途をまもれ さらば汝をあげて國をつがせたまはん なんぢ惡者のたちほろぼさるる時にこれをみん
35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
我あしきものの猛くしてはびこれるを見るに生立たる地にさかえしげれる樹のごとし
36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
然れどもかれは逝ゆけり 視よたちまちに無なりぬ われ之をたづねしかど邁ことをえざりき
37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
完人に目をそそぎ直人をみよ 和平なる人には後あれど
38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
罪ををかすものらは共にほろぼされ惡きものの後はかならず斷るべければなり
39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
ただしきものの救はヱホバよりいづ ヱホバはかれらが辛苦のときの保砦なり
40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
ヱホバはかれらを助け かれらを解脱ちたまふ ヱホバはかれらを惡者よりときはなちて救ひたまふ かれらはヱホバをその避所とすればなり
