Salme 37

1 (Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

To Dauith. Nile thou sue wickid men; nether loue thou men doynge wickidnesse.

2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

For thei schulen wexe drie swiftli as hey; and thei schulen falle doun soone as the wortis of eerbis.

3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

Hope thou in the Lord, and do thou goodnesse; and enhabite thou the lond, and thou schalt be fed with hise richessis.

4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Delite thou in the Lord; and he schal yyue to thee the axyngis of thin herte.

5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

Schewe thi weie to the Lord; and hope thou in hym, and he schal do.

6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

And he schal lede out thi riytfulnesse as liyt, and thi doom as myddai;

7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

be thou suget to the Lord, and preye thou hym. Nile thou sue hym, that hath prosperite in his weie; a man doynge vnriytfulnessis.

8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Ceese thou of ire, and forsake woodnesse; nyle thou sue, that thou do wickidli.

9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

For thei, that doen wickidli, schulen be distried; but thei that suffren the Lord, schulen enerite the lond.

10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

And yit a litil, and a synnere schal not be; and thou schalt seke his place, and schalt not fynde.

11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

But mylde men schulen enerite the lond; and schulen delite in the multitude of pees.

12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

A synnere schal aspie a riytful man; and he schal gnaste with hise teeth on hym.

13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

But the Lord schal scorne the synnere; for he biholdith that his day cometh.

14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

Synners drowen out swerd; thei benten her bouwe. To disseyue a pore man and nedi; to strangle riytful men of herte.

15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

Her swerd entre in to the herte of hem silf; and her bouwe be brokun.

16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Betere is a litil thing to a iust man; than many richessis of synneris.

17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

For the armes of synneris schal be al to-brokun; but the Lord confermeth iust men.

18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

The Lord knowith the daies of vnwemmed; and her heritage schal be withouten ende.

19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

Thei schulen not be schent in the yuel tyme, and thei schulen be fillid in the dayes of hungur;

20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

for synneris schulen perische. Forsothe anoon as the enemyes of the Lord ben onourid, and enhaunsid; thei failynge schulen faile as smoke.

21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

A synnere schal borewe, and schal not paie; but a iust man hath merci, and schal yyue.

22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

For thei that blessen the Lord schulen enerite the lond; but thei that cursen hym schulen perische.

23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

The goyng of a man schal be dressid anentis the Lord; and he schal wilne his weie.

24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

Whanne he fallith, he schal not be hurtlid doun; for the Lord vndursettith his hond.

25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

I was yongere, and sotheli Y wexide eld, and Y siy not a iust man forsakun; nethir his seed sekynge breed.

26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

Al dai he hath merci, and leeneth; and his seed schal be in blessyng.

27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

Bouwe thou awei fro yuel, and do good; and dwelle thou in to the world of world.

28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

For the Lord loueth doom, and schal not forsake hise seyntis; thei schulen be kept with outen ende. Vniust men schulen be punyschid; and the seed of wickid men schal perische.

29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

But iust men schulen enerite the lond; and schulen enabite theronne in to the world of world.

30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

The mouth of a iust man schal bithenke wisdom; and his tunge schal speke doom.

31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

The lawe of his God is in his herte; and hise steppis schulen not be disseyued.

32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

A synnere biholdith a iust man; and sekith to sle hym.

33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

But the Lord schal not forsake hym in hise hondis; nethir schal dampne hym, whanne it schal be demed ayens hym.

34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

Abide thou the Lord, and kepe thou his weie, and he schal enhaunse thee, that bi eritage thou take the lond; whanne synneris schulen perische, thou schalt se.

35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

I siy a wickid man enhaunsid aboue; and reisid vp as the cedris of Liban.

36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

And Y passide, and lo! he was not; Y souyte hym, and his place is not foundun.

37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

Kepe thou innocence, and se equite; for tho ben relikis to a pesible man.

38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

Forsothe vniust men schulen perische; the relifs of wickid men schulen perische togidere.

39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

But the helthe of iust men is of the Lord; and he is her defendere in the tyme of tribulacioun.

40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

And the Lord schal helpe hem, and schal make hem fre, and he schal delyuere hem fro synneris; and he schal saue hem, for thei hopiden in hym.