Salme 37
1 (Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
David ih Saam laa. Hmuensae sah kaminawk pongah palungboeng hmah loe, nihcae to awt hmah.
2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
Nihcae loe akra ai ah qam baktiah aat ueloe, qam kahing baktiah azaem o tih.
3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
Angraeng to oep ah loe, kahoih hmuen to sah ah; prae thungah om ah loe, poek caksak ah.
4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
Angraeng ah anghoehaih tawn ah, to tih nahaeloe palung thung hoi na koeh ih hmuen to na paek tih.
5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
Na caehhaih loklam to Angraeng khaeah aap ah; anih to oep ah; to tih nahaeloe angmah na hoi tih.
6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
Anih mah loe na toenghaih to hmai baktih, katoengah takroek ih lok to athun ih ni aengh baktiah aangsak tih.
7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
Angraeng hmaa ah anghngai duem ah loe, anih to palungsawkhaih hoiah zing ah: a caehhaih loklam amkah hanah toksah thaih, sethaih poeng hanah toksah thaih kami pongah palungboeng hmah.
8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
Palungphui hmah loe, palung doeh baesak hmah: zaehaih sak hanah kahoih ai poekhaih to tawn hmah.
9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
Sethaih sah kaminawk loe pahnawt sut ah om tih, toe Angraeng zing kaminawk loe long to toep o tih.
10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
Sethaih sah kami loe akra ai ah om mak ai boeh: ue, anih ih ahmuen to na pakrong khing cadoeh, na hnu mak ai.
11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
Toe tuinom tawn kaminawk loe long hae toep o ueloe, kating ai monghaih hoiah khosak nawm o tih.
12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
Kasae kami mah loe katoeng kami to pacaeng moe, haa a kaek thuih.
13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
Toe anih ih atue pha tih boeh, tiah Angraeng mah panoek pongah, anih to pahnui thuih.
14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
Kasae kaminawk mah amtang kaminawk to amtimsak moe, toenghaih sah kaminawk to hum hanah, sumsen aphong thuih pacoengah, kalii to anueng thuih.
15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
Toe angmacae ih sumsen mah angmacae ih palung to thun pae ueloe, palaanawk doeh angkhaek pae tih.
16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
Kahoih ai kami angraeng parai pongah loe, katoeng kami mah tawn ih hmuen zetta to hoih kue.
17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
Kasae kami ih ban loe angkhaek tih: toe katoeng kami loe Angraeng mah patawnh.
18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
Katoeng kaminawk ih aninawk loe Angraeng mah panoek pae: nihcae ih qawk loe dungzan khoek to cak poe tih.
19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
Nihcae loe sethaih tue phak naah azatpaw o mak ai; takaang thohhaih atue naah doeh zok amhah o tih.
20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
Toe kahoih ai kami loe anghma angtaa tih: Angraeng ih misanawk loe kathawk tuu baktiah om o cadoeh, amro o ueloe, hmaikhue baktiah anghma o boih tih.
21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
Kahoih ai kami loe hmuenmae to coi, toe pathok let ai: toe katoeng kami mah loe palungnathaih to amtuengsak moe, paek let.
22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
Angraeng tahamhoihaih tongh kaminawk loe, long hae toep o tih; anih mah tangoeng ih kaminawk loe pahnawt sut tih.
23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
Kahoih kami ih khok tangkannawk loe Angraeng mah caksak; a caehhaih loklam nuiah palung tongh.
24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
Anih loe amthaek cadoeh, amtim bung mak ai: tipongah tih nahaeloe Angraeng mah anih ih ban to patawnh pae.
25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
Katoeng kami to pahnawt sut, anih ih caanawk loe buh hnik o ti, tiah ka qoeng li nathuem hoi kamtong vaihi mitong khoek to ka panoek vai ai vop.
26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
Anih loe tahmenhaih tawnh moe, minawk han a paek pongah, a caanawk mah tahamhoihaih hnuk o.
27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
Kasae hmuen to caehtaak ah loe, kahoih hmuen to sah ah; to tiah nahaeloe prae thungah na om poe tih.
28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
Angraeng loe toenghaih to koeh pongah, angmah ih kaciim kaminawk to pahnawt sut ai; nihcae to dungzan khoek to khet poe: toe kasae kaminawk ih caanawk loe pahnawt suthaih to tongh o tih.
29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
Katoeng kami loe long to toep ueloe, to ah dungzan khoek to om tih.
30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
Katoeng kami ih pakha mah loe palunghahaih lok to thuih; anih ih palai mah doeh toenghaih lok ni thuih.
31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
Anih loe Sithaw ih kaalok to palung thungah suek pongah, a caeh naah amthaek mak ai.
32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
Kasae kami loe katoeng kami to hum hanah, angang.
33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
Toe Angraeng mah anih to kasae kami ban ah caehtaak sut mak ai, lokcaek naah doeh anih to sungsak mak ai.
34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
Angraeng to zing ah loe a loklam to pazui ah, prae toep hanah anih mah na pakoeh tih: kasae kaminawk amro o naah, to hmuen to na hnu tih.
35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
Kasae kami loe thacak moe, long kahoih pongah amprawk thing kahing baktiah qoeng tahang to ka hnuk.
36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
Toe anih loe laemh ving boeh, khenah, om ai boeh: ue, anih to ka pakrong, toe anih loe hnu thai ai boeh.
37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
Kahoih kami hnuk ah bangah, katoeng kami to khen ah: to tiah sah kami loe hnukkhuem ah monghaih to hnu tih.
38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
Zaehaih sah kaminawk loe amro o ueloe, sethaih sah kaminawk loe hnukkhuem ah amrohaih tong o tih.
39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
Katoeng kami pahlonghaih loe Angraeng ih ni: raihaih tongh naah Angraeng loe nihcae thacakhaih ah oh.
40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
Angraeng mah nihcae to abomh ueloe, pahlong tih: anih khaeah amha o pongah, anih mah kasae kaminawk ban thung hoiah nihcae to pahlong tih.
