Salme 36

1 (Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

Psalmus David, in finem, servo Domini. Dixit iniustus ut delinquat in semetipso: non est timor Dei ante oculos eius.

2 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

Quoniam dolose egit in conspectu eius: ut inveniatur iniquitas eius ad odium.

3 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

Verba oris eius iniquitas, et dolus: noluit intelligere ut bene ageret.

4 på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

Iniquitatem meditatus est in cubili suo: astitit omni viae non bonae, malitiam autem non odivit.

5 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

Domine in caelo misericordia tua: et veritas tua usque ad nubes.

6 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

Iustitia tua sicut montes Dei: iudicia tua abyssus multa. Homines, et iumenta salvabis Domine:

7 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

quemadmodum multiplicasti misericordiam tuam Deus. Filii autem hominum, in tegmine alarum tuarum sperabunt.

8 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

Inebriabuntur ab ubertate domus tuae: et torrente voluptatis tuae potabis eos.

9 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

Quoniam apud te est fons vitae: et in lumine tuo videbimus lumen.

10 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

Praetende misericordiam tuam scientibus te, et iustitiam tuam his, qui recto sunt corde.

11 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

Non veniat mihi pes superbiae: et manus peccatoris non moveat me.

12 Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.

Ibi ceciderunt qui operantur iniquitatem: expulsi sunt, nec potuerunt stare.