< Salme 35 >
1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Pleitea, o! Jehová, con mis pleiteantes; pelea con mis peleadores.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Echa mano al escudo y al pavés, y levántate en mi socorro.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Y saca la lanza, y cierra contra mis perseguidores; di a mi alma: Yo soy tu salud.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Y avergüéncense, y confúndanse los que buscan mi alma; vuelvan atrás, y sean avergonzados los que piensan mi mal.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Sean como el tamo delante del viento: y el ángel de Jehová el que rempuje.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Sea su camino oscuridad y resbaladeros: y el ángel de Jehová el que los persiga.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Porque sin causa escondieron para mí el hoyo de su red: sin causa hicieron hoyo a mi alma.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Véngale el quebrantamiento que no sepa: y su red que escondió, le prenda: con quebrantamiento caiga en ella.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Y regocíjese mi alma en Jehová: y alégrese en su salud.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
Todos mis huesos dirán, Jehová, ¿quién como tú? Que escapas al afligido del más fuerte que él: y al pobre y menesteroso del que le roba.
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Levantáronse testigos falsos: lo que no sabía, me demandaron.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Volviéronme mal por bien, orfandad a mi alma.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Y yo, cuando ellos enfermaron, me vestí de saco: afligí con ayuno a mi alma, y mi oración se revolvía en mi seno.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Como por mi compañero, como por mi hermano andaba; como el que trae luto por su madre, enlutado me humillaba.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
Y en mi cojera se alegraron, y se juntaron: juntáronse sobre mí entristecidos, y yo no lo entendía: me despedazaban, y no cesaban;
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Con los lisonjeros escarnecedores de escarnio crujiendo sobre mí sus dientes.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Señor, ¿hasta cuándo verás? Haz volver mi alma de sus quebrantamientos, mi única de los leones.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Confesarte he en grande congregación: en pueblo fuerte te alabaré.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
No se alegren de mí mis enemigos sin porqué: ni los que me aborrecen sin causa, hagan del ojo.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Porque no hablan paz: y contra los mansos de la tierra piensan palabras engañosas.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
Y ensancharon sobre mí su boca; dijeron: Hola, hola, nuestros ojos lo han visto.
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Visto has, o! Jehová, no calles: Señor, no te alejes de mí.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Recuerda, y despierta para mi juicio, Dios mío, y Señor mío, para mi causa.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Júzgame conforme a tu justicia, Jehová, Dios mío, y no se alegren de mí.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
No digan en su corazón: Hola, nuestra alma. No digan: Deshecho le hemos.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Avergüéncense, y sean confundidos a una, los que se alegran de mi mal: vístanse de vergüenza y de confusión, los que se engrandecen contra mí.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Canten, y alégrense los que se huelgan de mi justicia; y digan siempre: Sea ensalzado Jehová, el que ama la paz de su siervo.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Y mi lengua hablará de tu justicia; todo el día de tu loor.