< Salme 35 >

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Суди, Господи, обидящыя мя, побори борющыя мя.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Приими оружие и щит и востани в помощь мою:
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
изсуни мечь и заключи сопротив гонящих мя: рцы души моей: спасение твое есмь Аз.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Да постыдятся и посрамятся ищущии душу мою, да возвратятся вспять и постыдятся мыслящии ми злая.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Да будут яко прах пред лицем ветра, и Ангел Господень оскорбляя их:
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
да будет путь их тма и ползок, и Ангел Господень погоняяй их:
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
яко туне скрыша ми пагубу сети своея, всуе поносиша души моей.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Да приидет ему сеть, юже не весть, и ловитва, юже скры, да обымет и, и в сеть да впадет в ню.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Душа же моя возрадуется о Господе, возвеселится о спасении Его.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
Вся кости моя рекут: Господи, Господи, кто подобен Тебе? Избавляяй нища из руки крепльших его, и нища, и убога от расхищающих его.
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Воставше на мя свидетеле неправеднии, яже не ведях, вопрошаху мя.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Воздаша ми лукавая воз благая, и безчадие души моей.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Аз же, внегда они стужаху ми, облачахся во вретище и смирях постом душу мою, и молитва моя в недро мое возвратится.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Яко ближнему, яко брату нашему, тако угождах: яко плачя и сетуя, тако смиряхся.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
И на мя возвеселишася и собрашася: собрашася на мя раны, и не познах: разделишася, и не умилишася.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Искусиша мя, подражниша мя подражнением, поскрежеташа на мя зубы своими.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Господи, когда узриши? Устрой душу мою от злодейства их, от лев единородную мою.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Исповемся Тебе в церкви мнозе, в людех тяжцех восхвалю Тя.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Да не возрадуются о мне враждующии ми неправедно, ненавидящии мя туне и помизающии очима:
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
яко мне убо мирная глаголаху, и на гнев лести помышляху.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
Разшириша на мя уста своя, реша: благоже, благоже, видеша очи наши.
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Видел еси, Господи, да не премолчиши: Господи, не отступи от мене.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Востани, Господи, и вонми суду моему, Боже мой и Господи мой, на прю мою.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Суди ми, Господи, по правде Твоей, Господи Боже мой, и да не возрадуются о мне.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Да не рекут в сердцах своих: благоже, благоже души нашей: ниже да рекут: пожрохом его.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Да постыдятся и посрамятся вкупе радующиися злом моим: да облекутся в студ и срам велеречующии на мя.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Да возрадуются и возвеселятся хотящии правды моея: и да рекут выну, да возвеличится Господь, хотящии мира рабу Его.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
И язык мой поучится правде Твоей, весь день хвале Твоей.

< Salme 35 >