Salme 35
1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Pisarema raDhavhidhi. Haiwa Jehovha, kakavadzanai navanokakavadzana neni; rwisai avo vanondirwisa.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Torai nhoo huru neduku; simukai, uye uyai mundibatsire.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Vheyesai pfumo guru nepfumo diki murwise avo vanonditevera. Muti kumweya wangu, “Ndini ruponeso rwako.”
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Vanotsvaka kundiuraya ngavazvidzwe uye vanyadziswe; vanorangana kuparadzwa kwangu ngavadzoserwe shure vachitya.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Ngavaite sehundi pamberi pemhepo, mutumwa waJehovha achivasundira kure;
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
nzira yavo ngaisvibe uye itsvedze, mutumwa waJehovha achivateverera.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Sezvo vakandivanzira mimbure yavo ndisina mhosva, uye vakandicherera gomba ndisina mhosva,
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
kuparadzwa ngakuvawire pakarepo, mumbure wavakavanza ngauvapinge ivo, ngavawire mugomba ravo vaparare.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Ipapo mweya wangu uchafara muna Jehovha, uye uchafarira ruponeso rwake.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
Zvandiri zvose zvichadanidzira zvichiti: “Ndianiko akaita semi, Jehovha? Munonunura varombo kubva kuna avo vane simba kupinda ravo.”
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Zvapupu zvino utsinye zvinouya mberi; zvinondibvunza pamusoro pezvinhu zvandisingazivi.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Vanotsiva zvakanaka zvangu nezvakaipa, uye vanosiya mweya wangu uchidzungaira.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Asi pavairwara, ndakafuka nguo dzamasaga ndikazvininipisa nokutsanya. Munyengetero wangu pawakadzokera kwandiri usina mhinduro,
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
ndakafamba-famba ndichichema kunge ndinochemera shamwari yangu kana hama yangu. Ndakakotamisa musoro wangu ndichichema, sokunge ndinochema mai vangu.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
Asi pandakagumburwa, vakaungana vachifara; varwi vakaungana kuzondirwisa ndisingazivi. Vakandireva vasingaregi.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Savanhu vasina Mwari vakandiseka muruvengo rwavo; vakandirumanyira meno avo.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Haiwa Jehovha, muchasvika riniko makangotarira? Nunurai upenyu hwangu kubva pakuparadza kwavo, noupenyu hwangu hunokosha kubva pashumba idzi.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Ndichakuvongai paungano huru; ndichakurumbidzai pakati pavanhu vazhinji.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Ngavarege kufara pamusoro pangu avo vanondivenga ndisina mhosva; vanondivenga ndisina mhosva ngavarege kuchonyerana meso avo mukundivenga.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Havatauri norugare, asi vanofunga kupomera mhosva pamusoro pavanogara norunyararo munyika.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
Vanondishamira miromo yavo vachiti, “Hekani waro! Hekani waro! Tazviona nameso edu.”
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Haiwa Jehovha, mazviona izvi; regai kunyarara. Regai kuva kure neni, imi Ishe.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Mukai uye simukai mundirwire! Ndirwirei, Mwari wangu naIshe wangu.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Ndiruramisirei mukururama kwenyu, imi Jehovha Mwari wangu; musarega vachifara pamusoro pangu.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Musarega vachifunga mumwoyo mavo vachiti, “Hekani waro, ndizvo zvatanga tichida!” kana kuti vati, “Tamumedza chose.”
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Vose vanofarira kutambudzika kwangu ngavanyadziswe uye vanyonganiswe; vose vanozvisimudzira pamusoro pangu ngavafukidzwe nenyadzi nokuzvidzwa.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Vose vanofarira kururamisirwa kwangu ngavapembere nomufaro nokufarisisa; ngavarambe vachiti, “Jehovha ngaakudzwe, iye anofarira kugara zvakanaka kwavaranda vake.”
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Rurimi rwangu ruchataura zvokururama kwenyu, uye nezvokurumbidzwa kwenyu zuva rose.
