Salme 35

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Ta Dawuda. Yi hamayya, ya Ubangiji, da waɗanda suke hamayya da ni; yi faɗa da waɗanda suke faɗa da ni.

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Ka ɗauki garkuwa da kuma makami; ka tashi ka taimake ni.

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Ka ɗaga māshi da kuma abin da ake jefa a kan waɗanda suke fafarata. Ka ce wa raina, “Ni ne cetonka.”

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Bari waɗanda suke neman raina su sha kunya a kuma kunyatar da su; bari waɗanda suke shirya lalacewata su juya da baya su ruɗe.

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

Bari su zama kamar yayi a gaban iska, mala’ikan Ubangiji kuma yana korarsu;

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

bari hanyarsu tă yi duhu ta kuma yi santsi, mala’ikan Ubangiji kuma yana fafararsu.

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Da yake sun ɓoye tarko domina ba dalili kuma babu dalili suka haƙa mini rami,

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

bari lalaci yă kama su ba zato, bari tarkon da suka ɓoye yă kama su, bari su fāɗa cikin ramin, yă kai ga lalacinsu.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Sa’an nan raina zai cika da farin ciki a cikin Ubangiji in yi kuma murna a cikin cetonsa.

10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

Dukan raina zai ce, “Wane ne kamar ka, ya Ubangiji? Ka kuɓutar da matalauta daga waɗanda suka fi ƙarfinsu, matalauta da masu bukata daga waɗanda suke musu fashi.”

11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Shaidu marasa imani sun fito; suna mini tambaya a kan abubuwan da ban san kome a kai ba.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Suna sāka alherin da na yi musu da mugunta suka bar raina da nadama.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Duk da haka sa’ad da suke ciwo, na sanya rigar makoki na ƙasƙantar da kaina da azumi. Sa’ad da aka mayar mini da addu’o’i babu amsa,

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

nakan yi ta yawo ina makoki sai ka ce yadda nake yi wa abokina ko ɗan’uwana. Nakan sunkuyar da kaina cikin baƙin ciki sai ka ce ina kuka domin mahaifiyata.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

Amma sa’ad da na yi tuntuɓe, sukan taru suna murna; masu kai hari sun taru a kaina sa’ad da ban sani ba. Suna ɓata mini suna ba tsagaitawa.

16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

Kamar marasa sani Allah suna mini riyar ba’a; Suna hararata da ƙiyayya.

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Ya Ubangiji, har yaushe za ka ci gaba da zuba ido kawai? Ka kuɓutar da raina daga farmakinsu, raina mai daraja daga waɗannan zakoki.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Zan yi godiya cikin taro mai girma; cikin ɗumbun mutane zan yabe ka.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Kada ka bar maƙaryatan nan, su yi farin ciki a kaina; kada ka bar waɗanda suke ƙina ba dalili, su ji daɗin baƙin cikina.

20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Ba sa maganar salama sukan ƙirƙiro zage-zagen ƙarya a kan waɗanda suka zama shiru a ƙasar.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Sukan wage mini bakinsu suna cewa, “Allah yă ƙara! Da idanunmu mun gani.”

22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Ya Ubangiji, ka ga wannan; kada ka yi shiru. Kada ka yi nisa da ni, ya Ubangiji.

23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Ka farka, ka kuma tashi ka kāre ni! Ka yi mini faɗa, ya Allahna da shugabana.

24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Ka nuna ni marar laifi ne ciki adalcinka, Ya Ubangiji Allahna; kada ka bari su yi farin ciki a kaina.

25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

Kada ka bari su ce wa kansu, “Allah yă ƙara, dā ma abin da mun so ke nan!” Ko su ce, “Mun haɗiye shi.”

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Bari dukan waɗanda suke farin ciki a kaina a wahalata su sha kunya su kuma ruɗe; bari dukan waɗanda suke ɗaukar kansu sun fi ni su sha kunya da wulaƙanci.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

Bari waɗanda suke murna saboda nasarata su yi sowa don farin ciki da murna; bari kullum su riƙa cewa, “A ɗaukaka Ubangiji, wanda yake farin ciki da zaman lafiyar bawansa.”

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Harshena zai yi zancen adalcinka da kuma yabonka dukan yini.