Salme 35
1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, kai na ka tarannaw hah, taran van haw. Kai na katuknaw hah tuk van haw.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Taisawm hoi bahling lat nateh, kai kabawp hanelah kangdout haw.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Tahroe hai patuem nateh, na kapâleinaw hah ngang haw. Ka hringnae koe vah na kaie rungngangnae doeh tie dei haw.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Ka hringnae la hanelah, kakâcainaw hah kayayeirai hoi awm sak nateh, runae poe hanlah kakâcainaw hah yawng sak nateh, lungpout hoi awm sak haw.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Kahlî ni vaikong palek e patetlah awm awh naseh. BAWIPA e kalvantami ni koung kahmat lah pâlei naseh.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Ahnimouh ni a dawn awh e lamthung teh, kahmot e, ka pâhnan e lam lah awm naseh. Hawvah, BAWIPA e kalvantaminaw ni pâlei naseh.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Bangkongtetpawiteh, a khuekhaw awm laipalah, ka kâman nahanelah arulahoi tamlawk a yap awh toe. A khuekhaw awm laipalah, ka bo nahane tangkom a tai awh.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Pouk laipalah ahnimouh teh rawk awh naseh. Arulahoi tamlawk a yap awh e dawk amamouh kâman awh naseh. Amamae tangkom dawk amamouh bawt awh naseh.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Ka hringnae heh BAWIPA dawk a lunghawi vaiteh, a rungngangnae dawk a konawm han.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
Ka hru pueng ni, BAWIPA nang patetlah apimaw kaawm. Ahnimouh hlak a tha kaawmnaw thung hoi mathoenaw hah na rasa. Bokheiyah, mathoe hoi ka voutthoup e hah, ahnimouh karaphoekung thung hoi na rungngang toe, ati awh han.
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Kapanuekkhai kaphawk a tho awh teh, ka panue hoeh e naw hah na pacei awh.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Ka muitha lungmathoe sak nahanelah, hawinae hah thoenae hoi a patho awh.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Hatei, kai niteh, a pataw awh navah, buri ka kâkhu, rawcahai hoi kârahnoum hoi ka o. Hahoi, ka ratoumnae teh ka lungthin koe letlang a ban.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Hui hoi hmaunawngha ka khui e patetlah, manu hoi ka khui e patetlah ka kâhlai teh ka tabut.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
Hatei, ahnimouh niteh, ka kangduenae a mathoe toteh, konawm laihoi a kamkhueng awh. Na ka tarannaw teh cungtalah a kamkhueng awh teh, hot hah ka panuek hoeh. Kâhat laipalah, koung na phi awh.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Cathutlaipa e naw ni, pawibu vennae koe na panuikhai awh teh, a hâkam na kata sin awh.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
BAWIPA nâtotouh maw sut na khet han. Raphoe hanlah kâcainae thung hoi na rungngang haw. Sendek koehoi ka hringnae hah hlout sak haw.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Ka lentoe e kamkhuengnae koe, konawmnae lawk hah ka dei vaiteh, tami moikapap hmalah ka pholen han.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Laithoehrawnghrang lahoi ka tarannaw ni kai dawk a konawm hanh naseh. A khuekhaw awm laipalah, na kahmuhmanaw ni, na hmaiet hanh naseh.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Bangtelah tetpawiteh, roumnae lawk hah dei awh hoeh niteh, hete ram taminaw duem ao awh lahunnah, dumnae lawk dueng doeh a dei awh.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
A pahni na ang sin awh teh, vehveh, ka mit hoi ka hmu toe ati awh.
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Oe BAWIPA, het heh na hmu doeh. Duem awm hanh. Oe BAWIPA, na hlat takhai hanh.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Ka Cathut hoi ka BAWIPA, kai dawk ka phat e lawkceng hane kabawp hanelah, kâhlaw nateh, thaw haw.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Oe BAWIPA, ka Cathut, na lannae lahoi lawk na ceng pouh haw. Kai dawk a konawm awh nahanh seh.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Ahnimouh ni a lung thung hoi maimae lungngai akuep han toe, koung payawp awh han toe tet awh hanh naseh.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Ka rucatnae dawk a lungkahawi e naw hah, kayak awh naseh. Kai lathueng kâoupnaw hah kayayeirai hoi awm awh naseh.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Ka lannae dawk kanawmkhaikung teh, lunghawi hoi la sak naseh. A san dawk a lung ka hawi e BAWIPA teh, pholen lah awm seh telah pou dei awh naseh.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Hahoi, ka lai ni na lannae lawk a dei vaiteh, kanîruirui nang na pholen han.
