< Salme 35 >
1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Yahweh Pakai, eidou ho hi nangin kidoupin, ei kisatpi ho jong nangin kisatpin.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Nalum leh naumpho hin kipat in. Galmun a din kigon lang neihung kithopin.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Eihin delkhum ho dounan natengcha leh nateng muh chu hin lam tan. “Keiman gal kajopeh ding nahi!” ti neijah sah tan.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Eithat goho chunga hin jumnale jachatna lhun sah in, eigimbol a eisumang go hohi jumson lang nungno jeng tan.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Huilah a changvai alenmang bangin lenmang sah in, Yahweh Pakaija kon a vantil banga hung chu semmang sah in.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
A lam lhah nao thimsah inlang lhonalsah in, Yahweh Pakai vantil chun nungdel peh u hen.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Keiman amaho kabol sepoi, ahin amahon kei matna dingin kotong eilai khum un ahi! Ken amaho kabol sepoi ahin amahon keimat nadin kotong alai uve.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Hijeh chun amaho chunga hetman louvin mathahna hunglhung hen! Kei ona dia asem u kotong chu amaho manthahna hijo tahen.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Chuteng keima Yahweh Pakai akakipa ding ahi. Eilhatdoh jeh a keima kipa thanom ding kahi.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
Katahsa chunga kagu kachang jouse pum a Yahweh Pakai kathangvah ding ahi: “Yahweh Pakai koiham nangtoh kitekah theiding? Koidang ba ham mihatpa thaneina a kona panpi beipa huhdoh a chu?”
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Engbolna dih louvin eithemmo sah un. Kahetphahlou jouthu a monna eikichan e.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Amahon kathil phabol jengjong thilsen eile thuh un lung lhahnan kangui heltai.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Ahijeng vangin amahon anat tenguleh keiman amaho kalainatpi jin khaodip pon kakisil in anngol in amaho kataopeh jin ahi. Hinla kataona donbut louvin ahung kinung le jitai.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Ka golpha le insung mi monga kagel jeh in kalungkham pin, eihinga kanu kalainatpi bang bangin kalainat pi jin ahi.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
Hinlah ken tunia boina katophat in amaho akipah un keidounan thanom tah in akiloi khomun, hiti chun kahetkhahlou miho kisan in tujeng in jong eino khum un; phat tin in eihouse jing jengun ahi.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Amahon einuisat un eitam seovin noise tah in eihagel khum un ahi.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
O Yahweh Pakai itih changei pi neivet a donlouva neikoi ding hitam?
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Chutengleh mipi tamtah ki khom te lah a kipathu kahin seiding ahi. Mipi ho jouse masanga nangma kahin thangvah ding ahi.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Kajolel nachung a hin eidou te kipa thanop sah hih beh in. Kamuiset nachung in jong ajeh bei a eivetda ho kitai sah hih beh in.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Amahon chamna thu aseipouvin, amahon thepmona neilou atoh dingdol bep tongho dounan thilse agong jingun ahi.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
“Aha! Aha! ipi bol kigo nahi kamit tah un kamudoh taove!” tin asam uve.
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
O Yahweh Pakai nangin hicheghi namusoh kei in nahesoh e, donlouvin koihih beh in O Yahweh Pakai. neidalha hihbeh in O Yahweh Pakai.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Hungthoudoh in! eihuhdoh dingin hung dingdoh jengtan! Yahweh ka Pakai le Elohim ka Pathen kachung thuhi neitan peh in.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
O Yahweh Pakai ka Pathen Elohim, kamo louna neiphon doh peh tan, ajeh chu nangma thudih a thutan nahi. Kaboina chung chon a kadougal te nuisat in neium sah hih beh in.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
“Veovin itup uchu imutaove! Tua hi ahingsan a inehchai diu ahitai!” tisah hihbeb in.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Kahahsatna nikhoa kipah ho sujum inlang jachat sah in. Kachunga hanla samhohi jumnaleh minsetnan lhuh khumin.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Ahin koi hileh keima ei huhdia hung ho jouse chu kipanalentah pen. “Yahweh Pakai aloupi e aman asoh hi lunglhai tah in phatthei aboh in lungmon na apei!” tin tanglouvin samjingu hen.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Chuteng keiman nathutan adihji samphong ingting niseh a nangma kavahchoi ding ahi.