Salme 34

1 (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

Av David, då han gjorde seg galen hjå Abimelek, so han jaga honom av, og han gjekk burt. Eg vil lova Herren alle tider, hans pris skal stendigt vera i min munn.

2 min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

Mi sjæl skal rosa seg av Herren; dei spaklyndte skal høyra det og gleda seg.

3 Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!

Lova Herren storleg med meg, og lat oss saman upphøgja hans namn!

4 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.

Eg søkte Herren, og han svara meg og fria meg frå alle mine rædslor.

5 Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

Dei som skoda upp til honom, lyste av gleda, og deira andlit turvte aldri blygjast.

6 Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

Her er ein arming som ropa, og Herren høyrde og frelste honom frå alle hans trengslor.

7 HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

Herrens englar lægrar seg rundt ikring deim som ottast honom, og han friar deim ut.

8 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

Smaka og sjå at Herren er god! Sæl er den mann som flyr til honom.

9 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

Ottast Herren, de hans heilage, for inkje vantar dei som ottast honom.

10 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.

Unge løvor lid naud og svelt, men dei som søkjer Herren, deim vantar det inkje godt.

11 Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.

Kom born, høyr meg! Eg vil læra dykk otte for Herren.

12 Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

Kven er den mann som hev lyst til liv, som ynskjer seg dagar til å sjå lukka?

13 så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

Vakta di tunga frå det som vondt er, og lippor for svikfull tale!

14 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.

Vik burt frå det vonde og gjer det gode, søk fred og far etter honom!

15 Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

Herrens augo er vende til dei rettferdige, og hans øyro til deira rop.

16 på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;

Herrens åsyn er imot deim som gjer vondt, til å rydja ut deira minne frå jordi.

17 når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

Hine ropar, og Herren høyrer og friar deim ut or alle deira trengslor.

18 HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.

Herren er nær hjå deim som hev eit sundbrote hjarta, og frelser deim som hev ei hugsprengd ånd.

19 Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

Mange ulukkor kjem yver den rettferdige, men Herren friar honom ut or deim alle.

20 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

Herren tek vare på alle hans bein, ikkje eitt av deim vert brote.

21 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

Ulukka drep den ugudlege, og dei som hatar den rettferdige, vert saka.

22 HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.

Herren løyser ut deira sjæl som tener honom, og av dei som flyr til honom, vert ingen saka.