Salme 34

1 (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

Andriañeko an-tsà an-tsà t’Iehovà, am-bavako ao nainai’e ty fandrengeañ’ aze.

2 min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

Mirenge am’ Iehovà ty troko; ie ho janjiñe’ o tretram-poo le hifalea’e.

3 Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!

Antao hañonjoñe Iehovà, hitrao-pibango i Tahina’ey.

4 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.

Nitsoeheko t’Iehovà, le tinoi’e, fonga nafaha’e amako ty fangebahebako.

5 Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

Niandra ama’e iereo le niloeloe, tsy ho kolopofen-kameñarañe ka ty tarehe’ iareo.

6 Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

Nitoreo ty rarake, naho nijanjiñ’ aze t’Iehovà, vaho rinomba’e amo hasotria’e iabio.

7 HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

Mitobe mañohoke o mpañeveñe ama’eo ty anjeli’ Iehovà, vaho haha’e.

8 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

Tsopeho vaho mahaisaha te soa t’Iehovà; fale t’indaty mitsolok’ ama’e!

9 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

Mañeveña am’ Iehovà, ry navahe’eo! amy te tampe-draha irieñe ze mañeveñ’ ama’e.

10 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.

Mete mililitse vaho mifeake ty kerè o liona tora’eo; fe tsy ho po-kasoa o mitsoek’ Iehovào.

11 Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.

Mb’etoa, ry anake, tsendreño; hatoroko anahareo ty fañeveñañe am’ Iehovà.

12 Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

Ia t’indaty misalala ho veloñe, naho mpitea andro, hahaisaha’e ty hasoa?

13 så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

Afofio ami’ty raty ty famele’o, naho o soñi’oo tsy hivolam-pìtake.

14 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.

Iholiaro ty raty, le anò ty soa; mitsoeha filongoañe—le heaño.

15 Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

Miatreke o vantañeo ty fihaino’ Iehovà, naho o fitoreo’eo o ravembia’eo.

16 på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;

Atreatrè’ Iehovà an-daharañe o mpanao ratio; aitoa’e an-tane atoy ty fitiahiañe iareo.

17 når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

Mikaike, le mijanjiñe t’Iehovà, ie haha’e amo hasotriañe iabio.

18 HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.

Marine’ ty mikoretse añ’arofo t’Iehovà, vaho rombahe’e o demok’ an-trok’aoo.

19 Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

Maro ty mañembetse o vañoñeo, fe avotso’ Iehovà ama’e iaby.

20 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

Ambena’e iaby o taola’eo, leo raike tsy rifotse.

21 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

Havetra’ ty haratiañe ty lo-tsereke, vaho hafàtse ze malaiñe o vantañeo.

22 HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.

Jebañe’ Iehovà ty fiai’ o mpitoro’eo, leo raik’ amo mitsolok’ ama’eo tsy hafàtse.