Salme 34
1 (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund
David loe Abimelek hmaa ah kamthu angsak moe, anih mah haek ving pacoeng ah tarik ih David ih Saam laa. Angraeng loe tahamhoihaih ka paek poe han: anih pakoehhaih loe ka pahni hoi palai ah om poe tih.
2 min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
Ka hinghaih mah Angraeng to amoek haih tih: poeknaem kaminawk mah thaih o nasoe loe, anghoe o nasoe.
3 Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
Angraeng to na pakoeh o haih ah, anih ih ahmin nawnto pakoeh o si.
4 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
Angraeng khaeah ka hnik naah, anih mah ang pathim; ka zithaihnawk boih thung hoiah ang pahlong.
5 Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.
Anih khen kaminawk loe aanghaih to hnuk o: nihcae mikhmai ah azathaih om ai.
6 Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
Angraeng mah amtang kami kawkhaih lok to thaih pae moe, raihaihnawk boih thung hoiah anih to pahlong.
7 HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
Anih zithaih tawn kaminawk loe Angraeng ih vankaminawk mah takui khoep moe, nihcae to pahlong.
8 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!
Angraeng hoihhaih to pataeng oh loe, khen o tanoek ah: anih khae amha kami loe tahamhoih.
9 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
Nangcae anih ih kaciim kaminawk, Angraeng to zii oh: anih zii kami loe amtanghaih om mak ai.
10 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
Saning nawk kaipuinawk loe thazai o sut moe, zok amthlam o; toe Angraeng pakrong kaminawk loe kahoih hmuen angaihaih om mak ai.
11 Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.
Nangcae nawktanawk, angzo oh, ka lok hae tahngai oh: Angraeng zithaih loklam kang patuk o han.
12 Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
Kahoih hmuen to hnuk moe, hinglung sawk na koeh maw?
13 så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
Loksae thuih han ai ah, na palai to angsumh loe, lok amlai han ai ah, na pahni to angsum ah.
14 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
Kasae hmuen to caeh taak ah loe, kahoih hmuen to sah ah; angdaehhaih to pakrongh loe patom ah.
15 Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)
Angraeng ih mik loe katoeng kaminawk nuiah oh moe, nihcae hanghaih lok to tahngaih pae.
16 på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;
Sethaih sah kaminawk loe a oh o haih long hoiah pahnet ving han khoek to tamit bit hanah, Angraeng mah mikhmai angqoi taak.
17 når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
Katoeng kaminawk loe hangh o naah, Angraeng mah thaih pae moe, nihcae to raihaihnawk boih thung hoiah pahlong.
18 HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.
Angraeng loe poek amro kaminawk khaeah anghnaih moe, dawnpakhuemhaih palungthin tawn kaminawk to pahlong.
19 Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;
Katoeng kami loe raihaih paroeai tong langlacadoeh, to baktih hmuennawk boih thung hoiah Angraeng mah anih to pahlong.
20 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
Anih ih ahuhnawk to pakuem pae boih pongah, maeto doeh angkhaek ai.
21 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
Toe sethaih sah kami mah kahoih ai kami to hum ueloe, katoeng kami hnuma kaminawk loe lokcaekhaih tong o tih.
22 HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.
Angraeng mah a tamnanawk to pahlong: angmah khaeah abuep kaminawk loe lokcaekhaih hnu o mak ai.
