Salme 31
1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,
Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Sen Perwerdigarni, men bashpanah qildim; Méni héchqachan yerge qaritip qoymighaysen; Öz heqqaniyliqing bilen méni azad qilip qutquzghaysen;
2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
Manga qulaq salghaysen, méni tézrek qutquzuwalghaysen; Manga qoram tash, Özümni qoghdaydighan qorghanliq qel’e bolghaysen.
3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,
Chünki Sen méning uyultéshim, méning qorghinimdursen; Shunga Öz naming üchün méni yétekligeysen, méni bashlighaysen.
4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
Manga yoshurun sélin’ghan tuzaqtin qedemlirimni tartqaysen; Chünki Sen méning bashpanahimdursen.
5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,
Men rohimni qolunggha tapshurdum; Sen manga nijatliq qilip hörlükke chiqarghansen, i Perwerdigar, heq Tengri.
6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
Yalghan ilahlargha choqunidighanlardin yirginip keldim; Men bolsam Perwerdigargha étiqad qilimen.
7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.
Özgermes muhebbiting bilen xushal bolup shadlinimen; Chünki méning xarliqimni kördüngsen; Jénimning azap-oqubetliridin xewer tapting.
8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
Méni düshmenlirimning qoligha chüshürmiding, Belki putlirimni kengri jaygha turghuzdung.
9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.
I Perwerdigar, manga rehim-shepqet körsetkeysen, Chünki béshimgha külpet chüshti; Derd-elemdin közüm tügüshey dep qaldi, Jénim, wujudummu shundaq.
10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.
Hayatim qayghu-hesret bilen, Yillirim ghem-ghusse bilen uprawatidu. Gunahim tüpeylidin maghdurum kétey dep qaldi, Ustixanlirim sizip ketti.
11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.
Men reqiblirimning iza-ahanitige qaldim, Yéqinlirim aldida téximu shundaq; Tonushlirimghimu bir wehime boldum; Kochida méni körgenlermu mendin dajip qachidu.
12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.
Hemmeylen méni ölgen ademdek, könglidin chiqirip tashlashti; Puchuq chinidek bolup qaldim.
13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
Chünki nurghunlarning töhmetlirini anglidim, Wehime terep-tereplerde turidu; Ular manga hujum qilishqa meslihetlishiwatidu, Jénimni élishqa qest qilishiwatidu.
14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,
Biraq men Sanga tayinimen, i Perwerdigar; «Sen méning Xudayim!» — dédim.
15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,
Méning künlirim Séning qolungdidur; Méni düshmenlirimning qolidin hem manga ziyankeshlik qilghuchilardin qutquzghaysen.
16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
Qulunggha didaringning jilwisini chüshürgeysen; Özgermes muhebbiting bilen manga nijatliq ata qilghaysen.
17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)
I Perwerdigar, méni yerge qaritip qoymighaysen; Chünki men Sanga iltija qildim; Reziller yerge qarap qalsun; Ularning tehtisarada zuwani tutulsun; (Sheol h7585)
18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
Yalghan lewler zuwandin qalsun! Ular heqqaniylarni xalighanche mazaq qilip tekebburluq bilen sözlimekte!
19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.
Özüngni bashpanah qilghanlar üchün insan balilirining köz aldida körsetken iltipatliring, Yeni Özüngdin qorqidighanlar üchün, saqlighan iltipat-németliring neqeder moldur!
20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
Sen ularni insanlarning suyiqestliridin Öz huzurungdiki yoshurun dalda jaygha alisen; Sen ularni til-ahanetlerdin sayiwiningde yoshurup qoyisen.
21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.
Perwerdigargha teshekkür-medhiyiler yollansun! Chünki U özgermes muhebbitini zulmetlik bir sheherde ajayib nimayen qildi!
22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.
Chünki men dekke-dükkide hoduqup: — Séni, méni közidin chiqirip qoydimikin, dep qorqqanidim; Halbuki, men nale kötürüp yélin’ghinimda, peryadimgha qulaq salding.
23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.
Perwerdigarni söyünglar, i Uning barliq mömin bendiliri! Perwerdigar Özige sadiqlarni qoghdaydu, Hem tekebburluq bilen ish qilghuchilarning qilmishlirini öz béshigha hessilep qayturidu!
24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
I Perwerdigarni telmürüp kütkenler, Jigerlik bol, qelbing merdane qilinsun!
