Salme 31

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

Načelniku godbe, psalm Davidov. K tebi, Gospod, pribegam, naj se ne osramotim vekomaj; s pravico svojo osvobodi me.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Nagni mi uho svoje, hitro me reši; močna skala mi bodi, trden grad, da se rešim.

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Ker skala moja si in trdnjava moja, torej zavoljo imena svojega vodi me in spremljaj me.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Izpelji me iz mreže, katero so skrili zoper mene: ker ti si moja moč.

5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

V roko tvojo izročam svoj duh; otél si me, Gospod, Bog mogočni, resnični.

6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

Sovražim nje, ki česté ničemurnosti prazne; ker jaz zaupam v Gospoda,

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

Da se bodem radoval in veselil dobrote tvoje, ko se bodeš ozrl v siromaštvo moje, spoznal duše moje stiske,

8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

In ne izdal me sovražniku v roko, na široko postavil noge moje.

9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Milost mi stórí, Gospod, ker v stiski sem; od žalovanja hira oko moje, duša moja in telo moje.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Ker od žalosti peša življenje moje in leta moja od zdihovanja; od kazni krivice, katero trpim, hira krepost moja; in kosti moje ginejo.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

Pri vseh sovražnikih svojih sem v sramoto, in pri sosedih svojih jako, in strah znancem svojim; zagledavši me zunaj bežé od mene.

12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

V pozabljenje me zagrebava srce, kakor mrtvega; jaz sem kakor orodje potrto.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

Ker zasramovanje čujem od mnogih, strah okrog in okrog; posvetujoč se vkup zoper mene mislijo, kako bi prestregli dušo mojo.

14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

Jaz pa v té zaupam, Gospod, govoreč: Bog si moj;

15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

V rokah tvojih so časi moji; potegni me iz rok sovražnikov mojih in njih, ki me preganjajo.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Daj, da sveti obličje tvoje nad tvojim hlapcem; reši me po milosti svoji.

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Gospod, naj se ne osramotim, ker te kličem; osramoté se naj krivični, pogubé se v grob. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Neme naj postanejo ustne lažnjive, katere govoré zoper pravičnega trdó, z napuhom in zaničevanjem.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Kako obila je dobrota tvoja, katero hraniš njim, ki te česté; izkazuješ njim, ki pribegajo k tebi pred sinovi človeškimi!

20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Skrivaš jih v skrivališči pričujočnosti svoje pred móž napuhom; skrivaš jih v koči pred prepirom jezikov.

21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Blagoslovljen Gospod, ker mi izkazuje čudovito milost svojo; stavi me kakor v trdno mesto.

22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Jaz sem bil sicer rekel v naglici svoji; Iztrebljen sem izpred tvojih oči; vendar si slišal molitev mojih glas, ko semi vpil k tebi.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Ljubite Gospoda vsi, katerim izkazuje dobroto; Gospoda, ki varuje zveste, in povrača preobilno, dela reči veličastne.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

Potolažite se, in pokrepčal bode srce vaše, vsi, ki upate v Gospoda.