Salme 31

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

U tebe se, Gospode, uzdam; nemoj me ostaviti pod sramotom dovijeka, po pravdi svojoj izbavi me.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Prigni k meni uho svoje, pohitaj, pomozi mi. Budi mi kameni grad, tvrda ograda, gdje bih se spasao.

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Jer si ti kamena gora moja i ograda moja, imena svojega radi vodi me i upravljaj mnom.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Izvadi me iz mreže, koju mi tajno zamjestiše; jer si ti krjepost moja.

5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

U tvoju ruku predajem duh svoj; izbavljao si me, Gospode, Bože istini!

6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

Nenavidim one koji poštuju propadljive idole; ja se u Gospoda uzdam.

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

Radovaæu se i veseliti se o milosti tvojoj, kad pogledaš na moju muku, poznaš tugu duše moje,

8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

Ne daš me u ruku neprijatelju, postaviš noge moje na prostranom mjestu.

9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Smiluj se na me, Gospode; jer me je tuga, od jada iznemože oko moje, duša moja i srce moje.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Išèilje u žalosti život moj, i godine moje u uzdisanju; oslabi od muke krjepost moja, i kosti moje sasahnuše.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

Od množine neprijatelja svojih postadoh potsmijeh i susjedima svojim, i strašilo znancima svojim; koji me vide na ulici, bježe od mene.

12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

Zaboravljen sam kao mrtav, nema me u srcima; ja sam kao razbijen sud.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

Jer slušam grdnju od mnogih, otsvuda strah, kad se dogovaraju na me, misle išèupati dušu moju.

14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

A ja se, Gospode, u tebe uzdam i velim: ti si Bog moj.

15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

U tvojoj su ruci dani moji; otmi me iz ruku neprijatelja mojijeh, i od onijeh, koji me gone.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Pokaži svijetlo lice svoje sluzi svojemu; spasi me milošæu svojom.

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Gospode! nemoj me ostaviti pod sramotom; jer tebe prizivljem. Nek se posrame bezbožnici, neka zamuknu i padnu u pakao. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Neka onijeme usta lažljiva, koja govore na pravednika obijesno, oholo i s porugom.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Kako je mnogo u tebe dobra, koje èuvaš za one koji te se boje, i koje daješ onima koji se u te uzdaju pred sinovima èovjeèijim!

20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Sakrivaš ih pod krov lica svojega od buna ljudskih; sklanjaš ih pod sjen od svadljivijeh jezika.

21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Da je blagosloven Gospod, što mi pokaza divnu milost kao da me uvede u tvrd grad!

22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Ja rekoh u smetnji svojoj: odbaèen sam od oèiju tvojijeh; ali ti èu molitveni glas moj, kad te prizvah.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Ljubite Gospoda svi sveti njegovi; Gospod drži vjeru; i uvršeno vraæa onima koji postupaju oholo.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

Budite slobodni, i neka bude jako srce vaše, svi koji se u Gospoda uzdate.