Salme 31

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

“For the leader of the music. A psalm of David.” In thee, O LORD! do I trust; let me never be put to shame; According to thy goodness deliver me!

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Bow down thine ear to me; help me speedily! Be to me a strong rock, a high fortress, for my deliverance!

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

For thou art my rock and my high fortress; Be thou also my guide, and lead me, for thy name's sake!

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Draw me out of the net which they have secretly laid for me, For thou art my strength!

5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

Into thy hand I commit my life; Thou wilt deliver me, O LORD, thou God of truth!

6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

I hate those who regard lying vanities, And put my trust in the LORD.

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

I will be glad and rejoice in thy mercy, That thou hast looked upon my trouble, And hast had regard to my distress;

8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

That thou hast not given me up to the hands of my enemies, But hast set my feet in a wide place.

9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Have mercy upon me, O LORD! for I am in trouble! My face is consumed with grief; Yea, my spirit and my body.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

For my life is wasted with sorrow, And my years with sighing; My strength faileth by reason of my affliction, And my bones are consumed on account of all my enemies.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

I have become the scorn of my neighbors, And the terror of my acquaintance; They who see me abroad flee from me.

12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

I am forgotten like a dead man out of mind; I am like a broken vessel.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

I hear the slander of many; fear is on every side; For they take counsel together against me; They devise to take away my life.

14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

But I trust in thee, O Jehovah! I say, “Thou art my God!”

15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

My destiny is in thy hand; Deliver me from the power of my enemies and persecutors!

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Let thy face shine upon thy servant, And save me through thy mercy!

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Let me not be put to shame, O LORD! for I have called upon thee; Let the wicked be put to shame; Let them be silenced in the grave! (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Let lying lips be put to silence, Which speak proud things against the righteous, With haughtiness and contempt!

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

O how great is thy goodness, which thou treasurest up for them that fear thee; Which thou showest to them that trust in thee, before the sons of men!

20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Thou hidest them in the secret place of thy presence from the machinations of men; Thou shelterest them in thy pavilion from the violence of tongues.

21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Praised be the LORD; for he hath shown me his wonderful kindness, As in a fortified city!

22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

I said in my distress, “I am cut off from before thine eyes;” But thou didst hear the voice of my supplication, When I cried unto thee.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

O love the LORD, all ye his servants; For the LORD preserveth the faithful, And requiteth the proud in full measure!

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

Be of good courage; let your hearts be strong, All ye who trust in the LORD!