< Salme 31 >
1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,
“To the chief musician, a psalm of David.” In thee, O Lord, do I put my trust; Oh that I may never be put to shame: through thy righteousness do thou release me.
2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
Bend unto me thy ear; speedily deliver me: be thou unto me as a rock of protection, as a mountain strong-hold to save me.
3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,
For my rock and my stronghold art thou; and for the sake of thy name lead me, and guide me.
4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
Draw me out of the net which they have laid secretly for me; for thou art my protection.
5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,
Into thy hand do I commit my spirit: thou redeemest me, O Lord, the God of truth.
6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
I hate those that depend on lying vanities; but I trust indeed in the Lord.
7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.
I will be glad and rejoice in thy kindness; because thou hast seen my misery; thou hast taken cognizance of the distresses of my soul;
8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
And thou hast not surrendered me into the hand of the enemy: thou hast caused my feet to stand on an ample space.
9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.
Be gracious unto me, O Lord, for I am in distress; my eye is consumed through vexation—my soul [too] and my body.
10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.
For my life is spent with sorrow, and my years with sighing, my strength faileth because of my iniquity, and my bones are consumed.
11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.
Because of all my assailants am I become a reproach, and unto my neighbors greatly so, and a terror to my acquaintance, those that see me abroad flee away from me.
12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.
I am forgotten as a dead man out of the heart: I am become like a perishable vessel.
13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
For I have heard the slandering of many; terror was on every side, while they took counsel together against me: to take away my life did they purpose.
14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,
But I trusted well in thee, O Lord: I said, Thou art my God.
15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,
In thy hand are my destinies: deliver me from the hand of my enemies, and from my persecutors.
16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
Let thy face shine upon thy servant: save me through thy kindness.
17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol )
O Lord, let me not be put to shame; for I have called on thee: let the wicked be put to shame, let them be silent, [passing] to the nether world. (Sheol )
18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
Let the lying lips be made dumb, which speak hard things against the righteous, with pride and contempt.
19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.
Oh how great is thy goodness, which thou hast treasured up for those that fear thee; which thou hast wrought for those that trust in thee before the sons of men!
20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
Thou wilt conceal them in the secret of thy presence from the conspiracy of men: thou wilt keep them secretly in a pavilion from the strife of tongues.
21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.
Blessed be the Lord: for he hath shown me his kindness wonderfully in a beleaguered city.
22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.
And yet had I said in my despondency, I am cut off from before thy eyes: nevertheless thou didst hear the voice of my supplications when I cried loudly unto thee.
23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.
Oh love the Lord, all ye his pious ones: the Lord preserveth the faithful, and recompenses the presumption of him that acteth proudly.
24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
Be strong, and let your heart be of good courage, all ye that hope in the Lord.