Salme 3
1 (En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
Dawut ɵz oƣli Abxalomdin ⱪeqip yürgǝn künlǝrdǝ yazƣan küy: — I Pǝrwǝrdigar, meni ⱪistawatⱪanlar nǝⱪǝdǝr kɵpiyip kǝtkǝn, Mǝn bilǝn ⱪarxilixiwatⱪanlar nemidegǝn kɵp!
2 mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
Nurƣunlar mǝn toƣruluⱪ: — «Hudadin uningƣa ⱨeq nijat yoⱪtur!» deyixiwatidu. (Selaⱨ)
3 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
Biraⱪ Sǝn, i Pǝrwǝrdigar, ǝtrapimdiki ⱪalⱪandursǝn; Xan-xǝripim ⱨǝm beximni yɵligüqidursǝn!
4 Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
Awazim bilǝn mǝn Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪilimǝn, U muⱪǝddǝs teƣidin ijabǝt beridu. (Selaⱨ)
5 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
Mǝn bolsam yattim, uhlidim; Oyƣandim, qünki Pǝrwǝrdigar manga yar-yɵlǝk bolidu.
6 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
Meni ⱪorxap sǝp tüzgǝn tümǝnligǝn adǝmlǝr bolsimu, Mǝn ulardin ⱪorⱪmaymǝn!
7 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
I Pǝrwǝrdigar, ornungdin tur! Meni ⱪutⱪuz, i Hudayim! Mening barliⱪ düxmǝnlirimning tǝstikigǝ salƣaysǝn; Rǝzillǝrning qixlirini qeⱪiwǝtkǝysǝn!
8 Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
Nijatliⱪ bolsa Pǝrwǝrdigardindur; Bǝrikiting Ɵz hǝlⱪingdǝ bolsun! (Selaⱨ)
