Salme 28

1 (Af David.) Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

MAIN, ai paipalap, I lao likwir won komui, kom der kotin japaimokid, pwe ma re pan japaimokid, i pan duet ir, me pan lokidokila nan por o.

2 Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

Kom kotin mani nil en ai nidinid, I lau likwir won komui, I lao kapa won pa I kat mol omui jaraui.

3 Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

Re der kotin kajapoko ia la ianaki me japun kan, ianaki me wia jued, me kin lokaia kajelel on men impa, ap lamelame jued nan monion arail.

4 Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!

Kotin depuk on ir duen ar dodok o duen ar tiak jued; kotiki on ir duen dodok en pa arail; katini on ir duen ar wiawia.

5 Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

Pwe re jota injenoki dodok en Ieowa de wiawia en lim a kan; e me a pan kotin kawe ir ala, a jota kauada.

6 Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

Kapin on Ieowa, pwe a kotin erekier nil en ai nidinid.

7 min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

Ieowa kel pa i o pere pa i, monion i kin liki i, o jauaja pa i mia. Monion i liki i o i pan danke i ki ai kaul.

8 HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

Ieowa kelel parail; I me manaman on jauaja japwilim a me keidier.

9 Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!

Kotin jauaja japwilim omui aramaj omui jojo, o kotin kamana ir o apwali irail ada kokolata!