Salme 26

1 (Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

Dawut yazghan küy: — Men üchün höküm chiqarghaysen, i Perwerdigar; Chünki men öz durusluqumda turup mangdim; Men Perwerdigargha tayinip kelgenmen; Men téyilip ketmeymen.

2 Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

Méni sinap baqqaysen, i Perwerdigar, méni tekshürüp baqqin; Wijdanimni, qelbimni tawlighaysen;

3 thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

Chünki özgermes muhebbitingni köz aldimda tutqanmen; Men heqiqitingni özümge yétekchi qilip mangdimmen.

4 Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

Men yalghanchilar bilen hemdastixan olturmidim; Saxtipezlerge hemrah bolushqa kirmeymen.

5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

Yamanliq qilghuchilar jamaitidin yirginimen; Reziller bilenmu olturmaymen.

6 Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

Qollirimni gunahsizliqta yuyimen; Shunda, qurban’gahingni aylinip yüreleymen.

7 for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

We hem teshekkürlerni anglitimen; Barliq karametliringni jakarlaymen.

8 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

I Perwerdigar, makaning bolghan öyni, Shan-sheriping turghan jayni söyüp keldim;

9 Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

Jénimni gunahkarlar bilen, Hayatimni qanxorlar bilen bille élip ketmigeysen;

10 i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

Ularning qolida suyiqestler bardur, Ong qoli parilerge toldi.

11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

Men bolsam, durusluqumda méngip yüriwérimen; Méni hörlükke chiqirip qutquzghaysen, Manga méhir-shepqet körsetkeysen.

12 Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

Putum bolsa tüptüz jayda turidu; Jamaetler arisida turup Perwerdigargha teshekkür-medhiyiler qayturimen.