< Salme 26 >
1 (Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
Pesem Davidova. Za sodnika mi bodi, Gospod, ker jaz hodim v poštenosti svoji, in v Gospoda zaupam, da ne omahnem.
2 Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
Izkušaj me Gospod, in preišči me; preglej obisti moje in srce moje;
3 thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
Ker milost tvoja je pred mojimi očmi, in neprestano hodim v resnici tvoji.
4 Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
Ne sedevam z ničemurnimi ljudmi in z licemérci se ne shajam.
5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
Hudobnikov zbor sovražim, in s krivičnimi ne sedevam.
6 Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
V nedolžnosti umivam roke svoje, in oltar tvoj obhajam, Gospod,
7 for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
Prepevajoč hvalno pesem, in oznanjajoč vsa čuda tvoja.
8 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
Gospod, prebivališče ljubim hiše tvoje, in mesto, šator slave.
9 Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
Ne pridrúži grešnikom duše moje, in možem krvoželjnim mojega življenja.
10 i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
V njih rokah je pregreha, desnica njih je polna daril podkupnih.
11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!
Jaz pa hodim v poštenosti svoji; reši me in milost mi stóri.
12 Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.
Noga moja stoji na ravnem, v zborih bodem blagoslavljal Gospoda.