< Salme 26 >

1 (Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
לְדָוִד ׀ שָׁפְטֵנִי יְהוָה כִּֽי־אֲנִי בְּתֻמִּי הָלַכְתִּי וּבַיהוָה בָּטַחְתִּי לֹא אֶמְעָֽד׃
2 Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
בְּחָנֵנִי יְהוָה וְנַסֵּנִי צרופה צָרְפָה כִלְיוֹתַי וְלִבִּֽי׃
3 thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
כִּֽי־חַסְדְּךָ לְנֶגֶד עֵינָי וְהִתְהַלַּכְתִּי בַּאֲמִתֶּֽךָ׃
4 Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
לֹא־יָשַׁבְתִּי עִם־מְתֵי־שָׁוְא וְעִם נַעֲלָמִים לֹא אָבֽוֹא׃
5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
שָׂנֵאתִי קְהַל מְרֵעִים וְעִם־רְשָׁעִים לֹא אֵשֵֽׁב׃
6 Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
אֶרְחַץ בְּנִקָּיוֹן כַּפָּי וַאֲסֹבְבָה אֶת־מִזְבַּחֲךָ יְהוָֽה׃
7 for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
לַשְׁמִעַ בְּקוֹל תּוֹדָה וּלְסַפֵּר כָּל־נִפְלְאוֹתֶֽיךָ׃
8 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
יְֽהוָה אָהַבְתִּי מְעוֹן בֵּיתֶךָ וּמְקוֹם מִשְׁכַּן כְּבוֹדֶֽךָ׃
9 Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
אַל־תֶּאֱסֹף עִם־חַטָּאִים נַפְשִׁי וְעִם־אַנְשֵׁי דָמִים חַיָּֽי׃
10 i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
אֲשֶׁר־בִּידֵיהֶם זִמָּה וִֽימִינָם מָלְאָה שֹּֽׁחַד׃
11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!
וַאֲנִי בְּתֻמִּי אֵלֵךְ פְּדֵנִי וְחָנֵּֽנִי׃
12 Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.
רַגְלִי עָֽמְדָה בְמִישׁוֹר בְּמַקְהֵלִים אֲבָרֵךְ יְהוָֽה׃

< Salme 26 >