< Salme 26 >
1 (Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
David kah Aw BOEIPA, kai he lai han tloek lah. Thincaknah neh ka cet tih BOEIPA te ka pangtung dongah ka dinghae pawh.
2 Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
Aw BOEIPA kai he n'loepdak lamtah kai n'noemcai lah. Ka kuel neh lungbuei he picai la picai mai.
3 thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
Ka mik dongah na sitlohnah ka hmaitang tih na oltak dongah ka cet.
4 Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
Hlang taengah a poeyoek la ka ngol pawt tih aka thuhrhawk neh ka yok pawh.
5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
Thaehuet rhoek kah a ngolhlung te ka thiinah tih halang rhoek taengah ka ngol pawh.
6 Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
Ka kut he cimnah neh ka silh tih, BOEIPA nang kah hmueihtuk te ka hil he,
7 for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
Uemonah ol te ka doek tih namah kah khobaerhambae boeih te ka tae.
8 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
Aw BOEIPA, na lum-im khuirhung neh na thangpomnah dungtlungim hmuen te ka lungnah.
9 Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
Ka hinglu he hlangtholh rhoek neh, ka hingnah he thii aka hal hlang rhoek taengla coi boeh.
10 i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
Amih kut dongah boethae om tih a bantang kut ah kapbaih a poem uh.
11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!
Tedae kai tah kamah thincaknah neh ka cet. Kai n'lat lamtah kai n'rhen lah.
12 Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.
Ka kho he tlangkol ah pai tih khangkhung lakli ah BOEIPA te a yoethen pai ni.