Salme 25
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
Dawid dwom. Ao Awurade, mema me kra so kyerɛ wo;
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
wo so, Ao me Onyankopɔn, na mede me ho to. Mma mʼanim ngu ase na mma mʼatamfoɔ nso nni me so nkonim.
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Wɔn a wɔde wɔn ho to wo so no mu biara ani renwu da, mmom, wɔn a wɔyɛ kɔntɔnkye no anim bɛgu ase.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Kyerɛ me wʼakwan, Ao Awurade, na me nhunu wʼatempɔn.
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Fa wo nokorɛ no so kyerɛkyerɛ me, ɛfiri sɛ woyɛ Onyankopɔn, me Gyefoɔ, na mʼani da wo so daa nyinaa.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Kae, Ao Awurade, wo mmɔborɔhunu ne wo dɔ kɛseɛ a ɛwɔ hɔ firi tete no.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Nkae me mmabunu berɛ mu bɔne ne mʼatuateɛ akwan; kae me sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ, Ao Awurade, ɛfiri sɛ wo yɛ.
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Awurade yɛ, na ɔtene; enti ɔkyerɛkyerɛ nnebɔneyɛfoɔ nʼakwan.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Ɔde ahobrɛasefoɔ fa ɛkwan pa so na ɔkyerɛ wɔn nʼapɛdeɛ.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Awurade akwan nyinaa yɛ ɔdɔ ne nokorɛdie ma wɔn a wɔdi nʼapam mu ahyɛdeɛ soɔ.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Ao Awurade, me bɔne so deɛ, nanso wo din enti, fa kyɛ me.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Enti hwan ne onipa a ɔsuro Awurade? Ɔbɛkyerɛ no kwan a wabɔ ama no.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Ɔbɛdi yie wɔ ne nkwa nna mu, na nʼasefoɔ afa asase no sɛ wɔn agyapadeɛ.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Awurade da nʼatirimsɛm adi kyerɛ wɔn a wɔsuro no; na ɔma wɔhunu nʼapam.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Mʼani da Awurade so daa, ɛfiri sɛ ɔno nko ara na ɔbɛyi me nan afiri afidie mu.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Dane wʼani hwɛ me, na dom me, ɛfiri sɛ meyɛ ankonam na meyɛ mmɔbɔ.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Mʼakoma mu dadwene adɔɔso; yi me dadwene firi me so.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Hwɛ me haw ne mʼahohiahia na yi me bɔne nyinaa firi me so.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Hwɛ sɛdeɛ mʼatamfoɔ adɔɔso ne ɔtan kɛseɛ a wɔde tan me!
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Bɔ me nkwa ho ban na gye me. Mma mʼanim ngu ase, ɛfiri sɛ me dwanekɔbea ne wo.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
Ma tenenee ne nokorɛ mmɔ me ho ban, ɛfiri sɛ mʼani da wo so.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Gye Israel, Ao Onyankopɔn, firi wɔn haw nyinaa mu.
