Salme 25
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
Pesem Davidova: K tebi, Gospod, dvigam dušo svojo.
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Bog moj, v té zaupam, naj se ne osramotim, sovražniki moji naj se ne radujejo nad mano.
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Tudi kdor čaka tebe, naj se ne osramoti; osramoté se naj, kateri izdajalsko ravnajo po krivem.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Pota svoja mi kaži, Gospod; steze svoje úči me.
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Daj, da hodim po resnici tvoji, in úči me; ker ti si Bog blaginje moje, tebe čakam ves dan.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Spomni se usmiljenja svojega, Gospod, in milosti svojih, da so od vekomaj.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Grehov mladosti moje in pregreškov mojih ne spominjaj se; po milosti svoji spominjaj se me ti, zavoljo dobrote svoje, Gospod.
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Dober in pravičen je Gospod: zatorej uči grešnike pot;
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Dela, da hodijo krotki po pravici, in krotke uči pot svojo.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Vse steze Gospodove so milost in zvestoba njim, ki hranijo zavezo njegovo in pričanja njegova.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Zavoljo imena svojega, Gospod, bodeš torej prizanesel krivici moji, ker velika je.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Kakošen bode mož tisti, kateri se boji Gospoda, ki ga uči, katero pot naj izvoli?
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Duša njegova bode prenočevala v dobrem, in seme njegovo bode dedovalo deželo.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Skrivnost Gospodova biva pri njih, ki se ga bojé, in zaveza njegova, da po izkušnji priča zanje.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Oči moje gledajo neprestano v Gospoda; ker on potegne iz mreže noge moje.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Ozri se v mé, in milost mi stóri; ker samoten sem in ubožen.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Stiske srca mojega se razširjajo; iz nadlog mojih potegni me.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Poglej siromaštvo moje in težavo mojo; in odpusti vse grehe moje.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Ozri se v sovražnike moje, ker močneji so; in s hudim sovraštvom me sovražijo.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Reši dušo mojo in otmi me; naj se ne osramotim, ker pribegam k tebi.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
Poštenost naj me brani in pravica, ker tebe čakam.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Reši, Bog, Izraela vseh zatiranj njegovih.
