Salme 25
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
Av David. Herre, til deg lyfter eg mi sjæl.
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Min Gud, til deg hev eg sett mi lit; lat meg ikkje verta til skammar; lat ikkje mine fiendar gilda seg yver meg!
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Ja, ingen av deim som ventar på deg, skal verta til skammar; men dei skal verta til skammar, som utan årsak bryt si tru.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Herre, lat meg kjenna dine vegar, lær meg dine stigar!
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Leid meg fram i di sanning og lær meg! for du er Gud, min frelsar, på deg ventar eg all dagen.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Herre, kom i hug di miskunn og din nåde! for dei er frå æveleg tid.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Kom ikkje i hug min ungdoms synder og mine misgjerningar; kom meg i hug etter di miskunn for din godhug skuld, Herre!
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Herren er god og rettvis; difor lærer han syndarar vegen.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Han leider dei audmjuke i det som rett er, og lærer dei audmjuke sin veg.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Alle Herrens stigar er nåde og sanning mot deim som held hans pakt og hans vitnemål.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
For ditt namn skuld, Herre, forlat meg mi skuld, for ho er stor!
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Kven er den mann som ottast Herren? Honom lærer han den veg han skal velja.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Hans sjæl skal stødt bu i sæla, og hans avkjøme skal erva landet.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Herren hev samlag med deim som ottast honom, og si pakt vil han kunngjera deim.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Mine augo er stendigt vende til Herren, for han dreg mine føter ut or garnet.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Vend deg til meg og ver meg nådig! for eg er einsleg og arm.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Min hjarteverk hev dei gjort stor; før meg ut or mine trengslor!
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Sjå min armodsdom og mi møda, og forlat meg alle mine synder!
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Sjå mine fiendar, at dei er mange! og dei hatar meg med rettarlaust hat.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Vara mi sjæl og frels meg! Lat meg ikkje verta til skammar! for eg flyr til deg.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
Lat uskyld og trurøkna verja meg, for eg ventar på deg.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Å Gud, løys Israel ut or alle sine trengslor!
