< Salme 25 >
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
Av David. Til dig, Herre, løfter jeg min sjel.
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Min Gud, til dig har jeg satt min lit; la mig ikke bli til skamme, la ikke mine fiender fryde sig over mig!
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Ja, ingen av dem som bier på dig, skal bli til skamme; de skal bli til skamme som er troløse uten årsak.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Herre, la mig kjenne dine veier, lær mig dine stier!
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Led mig frem i din trofasthet og lær mig! for du er min frelses Gud, på dig bier jeg hele dagen.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Herre, kom din barmhjertighet i hu og din miskunnhets gjerninger! for de er fra evighet.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Kom ikke min ungdoms synder og mine misgjerninger i hu! Kom mig i hu efter din miskunnhet for din godhets skyld, Herre!
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Herren er god og rettvis; derfor lærer han syndere veien.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Han leder de saktmodige i det som rett er, og lærer de saktmodige sin vei.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Alle Herrens stier er miskunnhet og trofasthet imot dem som holder hans pakt og hans vidnesbyrd.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
For ditt navns skyld, Herre, forlat mig min misgjerning! for den er stor.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Hvem er den mann som frykter Herren? Ham lærer han den vei han skal velge.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Hans sjel skal stadig ha det godt, og hans avkom skal arve landet.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Herren har fortrolig samfund med dem som frykter ham, og hans pakt skal bli dem kunngjort.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Mine øine er alltid vendt til Herren, for han drar mine føtter ut av garnet.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Vend dig til mig og vær mig nådig! for jeg er enslig og elendig.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Mitt hjertes angst har de gjort stor; før mig ut av mine trengsler!
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Se min elendighet og min nød, og forlat mig alle mine synder!
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Se mine fiender, de er mange, og de hater mig med urettferdig hat.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Bevar min sjel og redd mig, la mig ikke bli til skamme! for jeg tar min tilflukt til dig.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
La uskyld og opriktighet verge mig! for jeg bier på dig.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Forløs, Gud, Israel av alle dets trengsler!