Salme 25
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
In finem. Psalmus David. [Ad te, Domine, levavi animam meam:
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Deus meus, in te confido; non erubescam.
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Neque irrideant me inimici mei: etenim universi qui sustinent te, non confundentur.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Confundantur omnes iniqua agentes supervacue. Vias tuas, Domine, demonstra mihi, et semitas tuas edoce me.
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Dirige me in veritate tua, et doce me, quia tu es Deus salvator meus, et te sustinui tota die.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Reminiscere miserationum tuarum, Domine, et misericordiarum tuarum quæ a sæculo sunt.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Delicta juventutis meæ, et ignorantias meas, ne memineris. Secundum misericordiam tuam memento mei tu, propter bonitatem tuam, Domine.
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Dulcis et rectus Dominus; propter hoc legem dabit delinquentibus in via.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Diriget mansuetos in judicio; docebit mites vias suas.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Universæ viæ Domini, misericordia et veritas, requirentibus testamentum ejus et testimonia ejus.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Propter nomen tuum, Domine, propitiaberis peccato meo; multum est enim.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Quis est homo qui timet Dominum? legem statuit ei in via quam elegit.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Anima ejus in bonis demorabitur, et semen ejus hæreditabit terram.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Firmamentum est Dominus timentibus eum; et testamentum ipsius ut manifestetur illis.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Oculi mei semper ad Dominum, quoniam ipse evellet de laqueo pedes meos.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Respice in me, et miserere mei, quia unicus et pauper sum ego.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Tribulationes cordis mei multiplicatæ sunt: de necessitatibus meis erue me.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Vide humilitatem meam et laborem meum, et dimitte universa delicta mea.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Respice inimicos meos, quoniam multiplicati sunt, et odio iniquo oderunt me.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Custodi animam meam, et erue me: non erubescam, quoniam speravi in te.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
Innocentes et recti adhæserunt mihi, quia sustinui te.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Libera, Deus, Israël ex omnibus tribulationibus suis.]
