< Salme 25 >
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
De David. Vers toi, Eternel, j’élève mon âme!
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Mon Dieu! en toi je me confie, que je ne sois pas déçu! Que mes ennemis ne triomphent pas de moi!
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Aussi bien, ceux qui espèrent en toi n’ont pas à rougir; seuls rougiront ceux qui, gratuitement, se montrent perfides.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Fais-moi connaître tes voies, ô Seigneur! Enseigne-moi tes sentiers.
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Dirige-moi dans ta vérité, instruis-moi, car tu es le Dieu de mon salut: en toi j’espère tout le temps.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Souviens-toi, Eternel, de tes bontés et de tes grâces, car elles existent de toute éternité.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Les erreurs de ma jeunesse, mes fautes, oublie-les; souviens-toi seulement de moi selon ta miséricorde, pour l’amour de ta bonté, ô Seigneur!
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
L’Eternel est bon et droit, aussi montre-t-il aux pécheurs le vrai chemin.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Il dirige les humbles dans le bon droit, et enseigne sa voie aux misérables.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Toutes les voies de l’Eternel sont grâce et bienveillance, pour ceux qui respectent son alliance et ses statuts.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
En faveur de ton nom, Seigneur, pardonne mon iniquité, si grande qu’elle puisse être.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Quel est l’homme qui craint l’Eternel? Il le guidera dans le chemin qui a sa préférence.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Son âme vivra au sein du bonheur, et sa postérité prendra possession du pays.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
L’Eternel communique ses mystères à ses adorateurs, il leur révèle son alliance.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Constamment mes yeux se dirigent vers le Seigneur, car c’est lui qui dégage mes pieds du filet.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Tourne-toi vers moi et prends-moi en pitié, car je suis isolé et pauvre.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Que les angoisses qui serrent mon cœur se relâchent! Délivre-moi de mes tourments.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Vois ma misère et mes peines, fais disparaître tous mes péchés.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Vois mes ennemis, comme ils sont nombreux, et comme ils me poursuivent d’une haine violente.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Protège mon âme et sauve-moi; que je ne sois pas confondu, moi qui m’abrite en toi.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
Que la loyauté et la droiture soient ma sauvegarde! Car j’ai mis mon espoir en toi.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
O Dieu! Délivre Israël de toutes ses détresses.